Jobbet "Udviklingsorienteret automationsingeniør til projekter i højspændingsnettet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at løfte ansvaret for at designe og konfigurere automationsløsningerne i Danmarks 132-400 kV-højspændingsnet. Nettet udbygges kraftigt i disse år som led i den grønne omstilling, og du får mulighed for at deltage i projekter, der såvel i størrelse som kompleksitet ikke findes andre steder i elforsyningsbranchen i Danmark. Inspirerer og motiverer det dig at levere fremragende arbejde i samarbejde med engagerende kolleger, så har vi jobbet til dig som specialist i afdelingen Automation. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia eller på vores kontor i Ballerup.

Nøglerolle i samarbejde og sikring af optimale automationsløsninger
Energinet har en voksende portefølje af små og store anlægsprojekter, der spænder fra ændring af eksisterende anlæg til etablering af nye højspændingsanlæg, hvor styring, overvågning og beskyttelse indgår som væsentlige elementer. Vi deltager i projekter, hvor vi er med hele vejen fra design til idriftsættelse, og du vil indgå i et team, der har ansvaret for at etablere og udbygge kontrol- og beskyttelsesløsninger på Danmarks højspændingsnet. Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • At designe og konfigurere automationsløsninger.
  • At teste og idriftsætte styrings-, overvågnings- og beskyttelsesløsninger.
  • Deltage og bidrage til relevante projekter i afdelingen.

Du spiller en væsentlig rolle i sikringen af vores udvikling og implementering af optimale løsninger, og du forventes at kunne bidrage med input til løbende forenklinger og standardiseringer. Din succes vil i høj grad afhænge af din evne til at sikre inddragelse af alle relevante parter, og du vil blive målt på din evne til målrettet at drive projekter uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Du får her muligheden for at udvikle dig både fagligt inden for automationstekniske specialer og personligt med direkte indflydelse og medansvar for automationsløsningerne i forbindelse med udbygningen af det danske højspændingsnet. Du kommer til at arbejde med udgangspunkt i standardiserede tekniske løsninger og er i høj grad med til at tilrettelægge din egen arbejdsdag.

Selvkørende teamplayer med stærk el-teknisk baggrund
Du er formentlig uddannet stærk- eller svagstrømsingeniør, og det er afgørende, at du har god forståelse for el-systemet generelt og el-stationer i særdeleshed. Din erfaring kommer primært fra arbejdet med styring og overvågning - herunder relæbeskyttelse eller RTU-teknik. Du er en rutineret bruger af Office-programmer og har kendskab til programmer, der anvendes til fagområdet. Din stærke faglighed kombinerer du med gode samarbejdsevner, der gør dig til en gevinst i projekter - både som projektmedlem og som tovholder.

På det personlige plan er du udviklingsorienteret og har en analytisk og systematisk tilgang til dine opgaver. Du trives i et åbent og uformelt miljø med mange mennesker omkring dig, og du skaber netværk og kommunikerer frit med samarbejdspartnere både internt og eksternt. Da specifikationer og standarder ofte udarbejdes med et internationalt sigte, er det en forudsætning, at du behersker mundligt og skriftligt engelsk og meget gerne tysk.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "Ansøg". Du bedes skrive i din ansøgning, om du søger jobbet i Erritsø eller Ballerup. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Egetoft Pedersen på telefon 6124 4433 eller gruppeleder Lasse Lind på telefon 3067 4691. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder