Gå til hovedindhold
Jobbet "Udviklingskonsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sikre stærke processer og udvikle gode forretningskoncepter?
I HOFOR vil vi skabe bæredygtige byer, samtidig med at vi leverer vand- og energiløsninger til vores kunder grønt, sikkert og billigt. København og omegnskommunerne har ambitiøse visioner for klimaet, og det betyder blandt andet, at vi i disse år skruer kraftigt op for antallet af investerings- og tværgående projekter.  
 
Optimering af kvalitet og effektivitet  
Som udviklingskonsulent bliver du en del af et hold af seks dygtige interne konsulenter, der i tæt samarbejde med forretningen optimerer kvalitet, trivsel, sikkerhed og effektivitet gennem udvikling af gode projektprocesser og Lean metoder. Vi søger en engageret kollega, der ubesværet kan samarbejde med ledere og medarbejdere på alle niveauer i HOFOR for at nå vores fælles vision.  
 
Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a.:   

  • Konceptudvikling af eks. projektmodel og værktøjer, procesoptimering i værdikæder, visuel styring, forandringsledelse, strateginedbrydning af mål & resultater m.m.  
  • Understøtte forretningen i vores rejse mod løbende forbedringer  
  • Udvikle og vedligeholde vores intranet og tilhørende værktøjer og skabeloner  
  • Deltage i projektledelsesopgaver i forretningen   

Du får et job, hvor du kan være med til at påvirke din arbejdsdag, og du vil med tiden få en solid indsigt i vores forsyning og processer. I HOFOR er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os til at skabe bæredygtige byer. Vi tilbyder dig muligheden for at arbejde sammen med talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.  
 
Projektledelseserfaring, positiv og stærk kommunikator  
Vi forestiller os, at du har konsulenterfaring med kortlægning og optimering af processer, og at du har skabt succesfulde forandringer i en mellemstor eller stor organisation. Du har en certificering inden for projektledelse (IPMA, Prince2 eller lign.), som giver dig rutine og overblik i at forretningsudvikle gennem komplekse projekter. Det er en fordel, hvis du har en længerevarende uddannelse, men dette er ikke et krav.  
 
Du har solid erfaring med at foretage undervisningstilrettelæggelse, -udførsel og -evaluering og du er sikker i facilitering af workshops og seminarer. Vi forventer, at du på én gang kan arbejde selvstændigt og resultatorienteret med dine opgaver, og samtidig have lyst til at indgå i et konstruktivt og anerkendende samarbejde i et team erfarne kollegaer. Som person har du gennemslagskraft, samtidig med at du er god til at kommunikere og opbygge relationer, give og modtage feedback, samt coache og sparre på alle niveauer i organisationen. Du har stærke analytiske og procesmæssige kompetencer og vigtigst af alt, er du en uovertruffen netværker.  
 
Ansøgning og kontakt  
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Christina Velling-Theisen på tlf. 2795 2197 for yderligere information.  
 
Ansøgningsfrist er 26. april 2018 kl. 12.00.  
 
Vi holder løbende samtaler og besætter eventuelt stillingen inden fristens udløb, hvis vi har fundet den rigtige kandidat.  
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder