Gå til hovedindhold

Kongskilde Industries A/S søger til vores udviklingsafdeling i Sorø en udviklingsingeniør med erfaring fra udviklings- og produktvedligeholdsopgaver.

Du vil indgå i Kongskildes kompetente udviklingsafdeling, som samlet har mange års kompetence inden for udvikling af vores grundlæggende kerneprodukter og tilhørende systemer. Ud over udvikling af nye produkter, varetager vi blandt meget andet også dagligt produktvedligehold, produktionstekniske opgaver, teknisk dokumentation, og support til vores kollegaer i de forskellige afdelinger.

Din baggrund:

  • Maskiningeniør eller tilsvarende, B.Sc. eller M.Sc
  • Erfaring med: Mekanisk konstruktion, Styrkeberegning, Produktudvikling
  • Erfaring med elektriske installationer og styringer, herunder industri 4.0

Du besidder flere af følgende kompetencer:

  • Mekanisk konstruktion og udvikling-
  • 3D konstruktion - Vi bruger SolidWorks
  • Styresystemer - inklusiv tavledesign og SW specifikationer
  • Industri 4.0 / IOT
  • Produktionsdokumentation og stamdata
  • Teknisk dokumentation
  • FEA
  • CFD
  • Test afvikling
  • Taler og skriver engelsk

Vi har et godt samarbejde internt i R&D og med de øvrige afdelinger i organisationen. Der er stort fokus tværorganisatorisk samarbejde for, at opnå de bedst mulige løsninger for vores kunder eksternt og internt. Derfor er du som person samarbejdsorienteret med en humoristisk tilgang til kollegaerne, samt åben for dialog med en fleksibel indstilling til dagens opgaver. Du er god til at formidle din viden til gavn for andre.

Du er fagligt velfunderet, ambitiøs og effektiv i dit arbejde, hvilket understøtter vores målsætning om at være effektive i projekt- og opgaveafvikling, samt at få omsat vores planer til handling. Du er en naturlig holdspiller, så vi kan udnytte hinandens styrker til at nå de fælles mål.

Mener du, at du besidder de rette kvalifikationer, glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning til recruitment@kongskilde-industries.com, så den er os i hænde snarest muligt, da vi er klar til at indgå aftale, når den rigtige kandidat til jobbet er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte R&D manager Steen Hansen - 3368 3629

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder