Vil du helt tæt på udviklingsprocessen, når vi specialdesigner radioløsninger til alt fra politi til luftfart?

Bliv en del af en innovativ virksomhed, hvor alle arbejder sammen om at udvikle og levere de bedste løsninger til kunderne. Du bliver en del af et erfarent hold, som sætter pris på dit engagement – og hvor din indsats gør en forskel.

Dansk elektronikvirksomhed i verdensklasse
Combilent i Farum udvikler og leverer produkter til radiosystemer. Vores produkter filtrerer og forstærker radiosignaler. Blandt kunderne indgår nogle af verdens største leverandører af systemer til lukket radiokommunikation til bl.a. politi, beredskab, militær og luftfart. Vi er en økonomisk stærk virksomhed, som løbende investerer i det nyeste udstyr og de ypperste værktøjer.

Velkommen til et skarpt og engageret team
Du bliver en del af vores danske udviklingsafdeling, hvor vi designer specialfremstillede løsninger. Vi er et team med 5 udviklingsingeniører, og du kommer derudover til at samarbejde med et team af salgs-, produktions-, indkøbs- og administrationskolleger. Teamet består p.t. af 20 kolleger i Danmark, og vi har derudover et søsterselskab i USA med 50 ansatte.

Vær med i hele udviklingsprocessen
Som udviklingsingeniør er du med i vores projekter fra start til slut. I tæt samarbejde med din gruppeleder, designer og udvikler du elektroniske løsninger og designer layout til printkort efter kundernes behov og krav. Sammen med en erfaren kollega bliver du ansvarlig for vores digitale elektronik, herunder komponentudvælgelse, kredsløbsdesign, CAD samt tilhørende embedded software.

Du vil typisk arbejde på 2-3 sideløbende projekter. Opgaverne spænder fra korte tilpasninger til 2-årige udviklingsprojekter, og sammen med dine kolleger er du med til at:

  • vurdere, diskutere og omsætte kundekrav til specifikationer
  • udføre test og verifikation af prototyper, herunder temperaturtest
  • udarbejde produktdokumentation, konfiguration og vedligeholdelse af produktionstestsystemer
  • designe layouts, der opfylder kravene i forhold til funktionalitet, kvalitet, robusthed og producéerbarhed
  • teknisk produktionssupport

Derudover vil du få selvstændigt ansvar for forskellige vedligeholdelsesopgaver såsom opdatering af vores CAD-system og testudstyr, ligesom du løbende dokumenterer dine aktiviteter i vores interne systemer.

Indgå i tæt sparring med erfarne kolleger
Det er essentielt, at vores løsninger er gennemtænkte. Vores mål er at lave produkter, som sidder i skabet første gang de skal typegodkendes. Derfor har vi fokus på dokumentation, ligesom vores review-processer er hjørnestenen i alt vores arbejde.

Vi holder ugentlige projektmøder, så vi hele tiden er opdaterede på hinandens opgaver. Her får du mulighed for at byde ind med forslag og gode idéer, ligesom du selv er med til at forme din kommende arbejdsuge.
Her hersker en forventning om, at vi hver især tager ansvar for vores opgaver, så vi kan nå i mål sammen.

Elektronikingeniør eller -tekniker med erfaring fra telebranchen
Vi forestiller os, at du er uddannet elektronikingeniør med 5-10 år erfaring. Har du i stedet en baggrund som elektroniktekniker og erfaring fra telebranchen, hører vi også gerne fra dig. Uanset din baggrund er du præcis og velorganiseret, hvilket præger din dokumentation såvel som din kommunikation. Som en dygtig holdspiller bidrager du til samarbejdet, og du byder gerne ind med løsningsforslag, når vi møder tekniske udfordringer.

Derudover har du:

  • erfaring med design og praktisk udvikling af digitale og analoge kredsløb samt layout af PCB’er
  • kendskab til embedded softwareudvikling
  • kendskab til komponenter og strømforsyning
  • kendskab til EMC-rigtig konstruktion, test og brug af RF-måleudstyr
  • gode engelskkundskaber i både skrift og tale.

Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via "Ansøg" knappen og senest den 03. maj 2021. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.