Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Udviklingsingeniør til førende audio-virksomhed i vækst

Synes du, at effektelektronik er spændende og interesserer god lyd dig? Brænder du for dit fag, og vil du være med til at gøre en forskel og har en interesse for at skabe verdens bedste audioforstærkere? Så kunne du være vores nye kollega, som vi leder efter i udviklingsafdelingen. 

Du vil blive en del af vores udviklingsteam og være med til at skabe ideer, udvikle og sikre kvaliteten af vores klasse D forstærkere. I Pascal vil du være med helt fra start af udviklingsforløbet med at identificere de rigtige koncepter til at supportere produktionen.

Vi er et hold bestående af nogle af branchens bedste ingeniører, hvor du får muligheden for at udvikle dig og få en nøglerolle i teamet, hvor dit drive og engagement bliver vigtigst.

Vi kan tilbyde dig udfordringer i et miljø med 24 meget engagerede, dynamiske kollegaer, som vægter det faglige og sociale højt, og hvor tonen er uhøjtidelig og frem for alt humoristisk.

Dine opgaver bliver:

  • Udvikling af switch mode strømforsyninger, forstærkere og analoge/digitale kredsløbsdesigns, samt tilhørende mekanik
  • Verificering af designs, komponenter og applikationer
  • Opbygge prototyper tidligt i udviklingsforløbet og teste dem
  • Kreere og opdatere teknisk dokumentation, og ser det som en naturlig del af arbejdet
  • Med i udvikling af teknisk salgsmateriale såsom EMC rapporter og datablade
  • Dokumentere, forberede og supportere masseproduktion)

Og har du denne profil:

  • Hardware ingeniør med erfaring indenfor switch mode teknologi og elektromekanisk design (termisk design)
  • Erfaring indenfor EMC med de tilhørende godkendelsesprocesser
  • Erfaring eller stor interesse for embedded programmering
  • Kan skrive, læse og forstå teknisk dokumentation på engelsk
  • Mestrer forskellige målemetoder og har instrumentkendskab, gerne inden for audio og power elektronik
  • Bekendt med projektforløb fra koncept til masseproduktion
  • Anser design for lav kost og produktionsvenlighed som vigtigt og udfordrende
  • Er teamplayer med stort drive og engagement
  • Kan arbejde selvstændigt og er struktureret
  • Du ser god dokumentation som en nødvendighed og som en naturlig del af udviklingsarbejdet
  • Erfaren bruger af MS-office pakken samt simulerings og layout programmer 
  • God til engelsk både i skrift og tale

Pascal A/S er en gazellevirksomhed i hastig vækst, der udvikler og producerer forstærkerløsninger. Vi er specialister inden for kraftige forstærkermoduler til professionelt brug, som sælges til internationale kunder, der typisk er højtalerfabrikanter. 

Hvis du synes, det lyder som dig vi har brug for, så mail din ansøgning og CV til: HR Manager Birgit Jensen, via "Ansøg" linket.

Pascal søger flere udviklingsingeniører og vi beder vi dig mærke din ansøgning ”Udviklingsingeniør”.

Ansøgningsfristen er fastsat til mandag den 15. maj 2017, hvorefter vi indkalder til samtaler.

Har du specifikke spørgsmål til stillingen så kontakt gerne Thomas Bille Fahlberg, udviklingsdirektør fra den 24. april på telefon 23248 480 eller send en mail til: tbf@pascal-audio.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Herlev
keyboard_arrow_up
Startdato
04. april 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
15. maj 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse