Jobbet "Udviklere til backend- og integrationsløsninger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

SPECTRA SYSTEMS søger nye kolleger til udviklingsteamet, der driver udviklingen af ambitiøse og succesfulde platformsløsninger til hotel- og konferenceindustrien i Europa. Teamet er i høj grad selvstændigt, samarbejdsvilligt og drevet af professionelt ejerskab for produktet, ligesom vi håber, du er.

Jobbet
Du vil indgå i et SCRUM-team som systemudvikler, og du finder det naturligt at deltage i hele processen omkring idé, innovation, design, implementering, test og levering hos kunden.

Du vil bidrage til at udvikle løsninger, som støtter en fremsynet digitalisering af driften på hoteller og konferencecentre herunder integration til 3. parts platforme. Vi stræber efter at bygge løsninger, der teknologisk er levedygtige i mange år, og som sigter imod, at behovet for vedligehold og support minimeres for hele produktets levetid.

Vi tænker langt frem, er forandringsvillige og inddrager hinanden i beslutningerne. Heri ligger også, at du får mulighed for at gøre en forskel, og det mener vi.

Dine primære arbejdsopgaver
Mere konkret skal du:

  • Arbejde med .NET (C#.NET og VB.NET) i webapplikationer og Windows Services.
  • Deltage løbende i teknologiløft af vore moduler og komponenter, herunder migrering af legacy Access/VB6 løsninger.
  • Anvende Microsoft SQL-databaser.
  • Lave automatiserede tests.
  • Bidrage med dokumentation, vidensdeling, reviews og læring.

Din baggrund

  • Du har 5-10 års erfaring med .NET og C#.
  • Du er ekspert i SQL og motiveres af at arbejde med data.
  • Du har erfaring med drift og konfiguration af webapplikationer på MS IIS.
  • Du kan forholde dig kritisk og analytisk til domæneeksperternes problemstillinger og søger en helstøbt løsning.
  • Du kan tænke i adfærd (brugerscenarier og forståelse af kravsspecifikationer).
  • Du kan forholde dig til arkitekturvalg i løsningerne.
  • Du har solid erfaring med systemudvikling generelt og gerne agile udviklingsmetoder.
  • Du ønsker at tage aktivt del i teamets fælles udvikling og fremdrift.

Om teknologier
Størstedelen af vores software er baseret på .Net, T-SQL, ASP.Net, SOA, SOAP services, NserviceBus, WCF Services samt MS SQL. Vi er på i vej igennem en proces, hvor vi giver et gennemgribende arkitektur- og teknologiløft til legacy-komponenter, så den samlede platform kan bære forretningen videre igennem den næste vækstfase. Cloud-løsninger er en vigtig del af denne forandring, hvor Microsoft Azure, Service Fabric/Kubernetes, og Micro Services løbende bliver en større og større del af platformen. 

Om os
Vi er i alt 30 medarbejdere med kompetence inden for større komplekse systemløsninger til internationalt orienterede virksomheder inden for hotelindustrien. Anerkendt for at være teknologisk førende med fokus på vores kompetencer og ansvarsfølelse over for kolleger og kunder. Vi er fælles om et uformelt og behageligt miljø i en solid virksomhed med en god historie

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende hverdag, hvor du i samarbejde med højt kvalificerede kolleger er med til at løfte virksomheden til næste niveau.
  • Mulighed for fleksible arbejdstider
  • Frokostordning
  • Løn efter kvalifikationer
  • Ansættelsespakke med fleksibilitet i valg af:
    • Pensionsordning
    • Sundhedssikring
    • Ferie

Ansøgning og samtale
Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt, hvorfor vi afholder samtaler løbende. Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Annika Skjødt, HR ansvarlig, på ansk@spectra-systems.com
eller på tlf. 5148 0111.

Arbejdssted: Odense.

Vi modtager gerne din ansøgning via "Ansøg" knappen her på siden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder