Jobbet "Udvikler til softwareudvikling i tæt samarbejde med forretningen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du bringe vores software op på et niveau, der kræver mindre vedligeholdelse og kortere implementeringstid? 
 
Som vores nye kollega i Analytics & Optimisation får du en vigtig rolle i udviklingen af it-værktøjer til vores økonomiske rapportering og optimeringsmodeller. Blandt andet de modeller, som leverer data og information til vores Trading Floor, der handler el 24/7 på det danske og tyske marked. 
 
I afdelingen har vi ansvar for de analyser og it-systemer, der optimerer produktionen af vores vindmøller, kraftværker og elkedler i forhold til efterspørgslen. Du bliver en del af en igangværende proces, hvor vi ønsker at udvikle software, der kræver mindre vedligeholdelse og kortere implementeringstid fremadrettet. Du optimerer og vedligeholder i tæt kontakt med Trading Floor - det giver hurtig feedback og løbende sparring på dine løsninger. 
 
Overordnet står vi for drift og vedligeholdelse af optimeringsværktøjer anvendt på Trading Floor og grunddata til økonomisk status i Finans. Vi er tæt på forretningen - og der er aldrig langt fra implementering til drift. 
 
Dine arbejdsopgaver er 

  • at designe og udvikle software til beslutningsstøtte 
  • at deltage i den daglige applikationsdrift 
  • at forestå løbende implementering af nye forretningsaftaler 
  • at identificere, modne og implementere nye forretningsmuligheder 
  • at samarbejde med andre udviklere om forbedringer af vores optimeringsmodeller.  

Du kommer til at indgå i et specialiseret team af model- og it-udviklere og analytikere, der udvikler prognoser og analyser samt skaber, driver og vedligeholder systemer. Alt sammen med det mål at levere et stærkt beslutningsgrundlag i en hård konkurrence. 
 
Dine kompetencer omfatter, at du 

  • har en kandidatgrad som datalog, softwareingeniør eller lign. 
  • har erfaring med C# og test driven development 
  • har erfaring med design af software 
  • har kendskab til principper inden for softwarearkitektur 
  • har erfaring med brugen af forskellige design patterns 
  • har erfaring med operations analyse, gerne CPLEX, Xpress eller lign.  

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og have flere bolde i luften i en hverdag, hvor det ofte går stærkt. Det er også en fordel, hvis du har en god matematisk forståelse og kan sparre med resten af teamet om udviklingen af modeller inden for lineær programmering eller statistiske analyser. Derudover forestiller vi os, at du har erfaring fra lignende jobs. 
 
Vil du være med til at udvikle vores software? 
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 12. august 2018. Vi indkalder løbende til samtaler. 
 
Du er velkommen til at kontakte Vicky Adler Hansen, Manager af Analytics & Optimisation, på telefon 9955 6443, hvis du vil vide mere om stillingen. 
 
Ørsted som arbejdsplads 
Dit arbejdssted er på vores kontor i Skærbæk ved Fredericia eller i Gentofte nord for København. Du må dog forvente en vis rejseaktivitet mellem de to kontorer, når du løser dine opgaver. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder