Om stillingen
Du indgår som en integreret del af vores tre arkitekturteams. Vores teams består af informationsarkitekter, løsningsarkitekter og enterprisearkitekter. Du deltager i snitflade-relaterede Community of Practice (CoPs), hvor arkitekter og seniorudviklere (teamleads) fra forskellige UFST-projekter drøfter skemamanagement problemstillinger og beslutter, hvordan man bedst opfylder behovet (enten med nyudviklede skema-management applikationer eller forbedringer i de eksisterende). Du er central i iværksættelsen af disse beslutninger (udvikling, test, deployment, drift og fejlrettelser) og har både stor indflydelse og medansvar ifm. de teknologiske beslutninger og design.

Du har en høj grad af fleksibilitet, hvor der er mulighed for at balancere arbejds- og familieliv. Vi tilbyder en attraktiv pensionsordning samt 37 timers arbejdsuge, inklusiv frokost. Hvis du ønsker at arbejde deltid, er det også en mulighed.

Om dig 
Du er Java udvikler med en DevOps tankegang, som har en særlig interesse for snitflader (backends) og kender lidt til front-end udvikling (PHP, Vue/Angular/React). Til dagligt arbejder du med værktøjer som eksempelvis Postman, Swagger, SoapUI og har erfaring med:

  • Generering, versionering og dokumentering af OpenAPI og SOAP-specifikationer (JSON-skemaer, WSDL og XSD)
  • Sikring af konvertering og koeksistens mellem OpenAPI og SOAP-specifikationer
  • Konvertering mellem YAML, JSON og XML
  • Udvikling, byg, test og deployment af Java og Spring Boot applikationer i Tomcat eller Node.Js baserede Docker containers (Kubernetes, Helm)
  • Forståelse for standard byggeblokke i CI-toolchain (SVN/GitHub, Jenkins, Artifactory/Nexus, SonarQube)

Det er et plus hvis du har kendskab til:

  • Eksisterende teknologier (Javascript, C-sharp / Visual basic, Linux, WIndows)
  • Skemastyring i event-drevne løsninger såsom Kafka, Scheme Registries og Avro
  • SaFe (Agil udvikling) ​

Din nye arbejdsplads
Arkitektur og Strategi er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST). Her er du en del af et kontor, som har en vigtig rolle i den historiske systemtransformation, som skal gennemføres de kommende år. Vi er 40 medarbejdere i kontoret, og sammensætningen er hovedsagelig arkitekt-profiler med forskellige specialer, der spænder fra strategisk arbejde i forhold til fremtidens måde at arbejde med arkitektur, opbygning af styringsrammer og metoder og konkret hjælp til de mange store og samfundskritiske projekter ift. at designe og foretage de bedste arkitekturbeslutninger. Vores kontor er uformelt, dynamisk og sparrende. Vi har fokus på trivsel og personlig udvikling i en hverdag med højt fagligt niveau og interessante produkter, der løfter vigtige samfundsmæssige opgaver.

Som en del af en højt specialiseret it-organisation med over 1.000 kolleger, er der rig mulighed for at sparre med og udfordre kolleger og dermed sikre høj faglighed. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere har den seneste og mest relevante viden, så vi kan løse vores opgaver optimalt. Derfor følger vi med udviklingen og tilbyder relevante kurser og certificeringer. 

Ansøgning og kontakt       
Vi holder samtaler løbende, så søg jobbet allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet”. Fristen for at søge jobbet er senest den 8. august 2021. Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Hvis du har tekniske spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tomaz Lokar på telefon 72374309. For andre spørgsmål til jobopslaget kan du kontakte kontorchef Rikke Stæhr Nielsen på telefon 72375390. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. ​

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Oswald Helmuths Vej 4, 2200 Frederiksberg.

​Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen  

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk