Gå til hovedindhold
Jobbet "Udvikler til ESB drift" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger udvikler til ESB drift

Hvis du har lyst til at gøre en forskel på en travl og fagligt udfordrende arbejdsplads i Kapacitetsansvarlig Koncern IT i Hvidovre? Så er det måske dig, vi skal have som vores nye kollega til og udvikling af Forsvarets nye Enterprise Service Bus (ESB) system, SAP Process Integration (PI).

Om os
Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj klasse, der er både er sikker, effektiv og som tilbyder moderne tjenester baseret på de nyeste teknologier.
Kapacitetsansvarlig Koncern IT er en af landets største IT-virksomheder og løser en række drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte ombord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen - men også i Oksbøl og Hjørring.

Vores sektion DeMars Operations and Platform (DOP) er en del af Kapacitetsansvarlig Koncern IT, og består af 10 medarbejdere. I sektionen arbejder vi med udvikling, drift, og vedligeholdelse af Forsvarets SAP-system DeMars. Derudover deltager vi også i projekter samt integration og design af teknisk arkitektur.

Vi har fokus på worklife-balance, og kan tilbyde en arbejdstid på 37 timer pr. uge, der indbefatter god fleksibilitet i møde- og gå tidspunkter og med mulighed for afspadsering af evt. merarbejde.

I DOP arbejder vi med frihed under ansvar, med fokus på de afsatte ressourcer, og vi har en chef, som er understøttende og uddelegerende i sin metode og ledelsesstil.

Om stillingen
Vi har brug for en ny kollega til drift og udvikling af SAP Process Integration Interfaces.

Du kommer til at arbejde med udvikling af et af Forsvarets kernesystemer, og er således med til at skabe sammenhæng mellem meget store dele af Forsvarets IT-systemer og DeMars. 

Derudover forventes det at du, ligesom resten af sektionen, bidrager til løsningen af sektionens øvrige opgaver, herunder koordinering og assistance til diverse projekter.

Om dig
Det vigtigste er at du besidder evnen, samt viljen og lysten til at udvikle vores nye system.

Det er ønskeligt at du har en relevant IT-mæssig baggrund som eksempelvis ingeniør, cand.it, datatekniker, datamatiker eller lignende. Eventuelt suppleret med relevant erhvervserfaring inden for SAP og/eller system udvikling. Alternativt er du premierløjtnant eller kaptajn.

Du er en teamplayer, og du brænder for at udvikle dit speciale og lære nye ting, og du deler aktivt din tekniske viden med dine kollegaer. Du har et godt humør og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til såvel tekniske som ikke-tekniske samarbejdspartnere og kollegaer. Som person er du positiv af natur og ser løsninger frem for udfordringer. Du arbejder engageret, struktureret og er kvalitetsbevidst, og tager ansvar for både dine og sektionens opgaver. Du trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på stabil drift af systemer, men hvor ændringer også kan ske hurtigt. 

Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale på et fagteknisk niveau.

Ansættelsesvilkår
Har du en videregående uddannelse ansættes og aflønnes du efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten på basisløntrin 4 # 8. Der vil, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg.

Har du en anden it-relevant erhvervsuddannelse ansættes og aflønnes du i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer # Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen udgør pr. måned 28.578,33 kr. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Er du militær besættes stillingen efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. 
Dette brede opslag omfatter premierløjtnanter og kaptajner/kaptajnløjtnanter i løngruppe 3 og 4. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat. 
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du ringe til sektionschef Oluf Timo Dybdal Jensen på tlf. 7281 4331.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Anett Brund Kronborg, på tlf. 7281 9135. 

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 5. november 2017. Samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse den 1. januar 2017 eller snarest derefter.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Hvidovre
keyboard_arrow_up
Startdato
18. oktober 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
05. november 2017
phone
Kontakt
Oluf Timo Dybdal Jensen
Tlf.: 7281 4331
work
Jobtype
Fastansættelse