Jobbet "Udvikler til design og implementering af nyt systemlandskab" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Genopslag: Udvikler til design og implementering af nyt systemlandskab

Er du udvikler med kompetencer indenfor open source teknologier? 
 
I Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper vi virksomheder med at skabe værdi ud af deres idéer, igennem en række digitale serviceydelser. I de kommende år vil vi sætte endnu mere fart på digitaliseringen, og anvende teknologierne til at forbedre og modernisere vores services, fremme innovation og effektivisere arbejdet.  
  
Om jobbet 
Du bliver en del af et udviklingsteam, hvor høj faglighed opnås gennem sparring og interaktion med dine kollegaer. Både i teamet og i den samlede organisation er der højt til loftet. Du kan derfor i høj grad selv være med til at præge dine opgaver og være med til at sætte retningslinjerne for dit arbejde. Du kommer gerne med en solid viden fra tidligere erfaringer og deler gerne ud af din viden.  
 
Patent- og Varemærkestyrelsen er i gang med en digital transformation, som indebærer at store dele af systemlandskabet skal udskiftes. I den forbindelse er ønsket at modernisere arkitekturen, således den er klar til at understøtte fremtidige digitale initiativer. 
 
Som en del af teamet bliver din opgave at udvikle og implementere vores nye applikationslandskab og arkitektur i samarbejde med resten af vores digitale organisation. En del af vores applikationer udvikles også i samarbejde med EUIPO, det Europæiske Varemærke- og Designkontor. De udvikler software målrettet kontorer som vores og stiller det til rådighed på open source lignende vilkår. 
 
Om dig 
Som ideel kandidat har du en bred erfaring med Java udvikling og forskellige open source framework som benyttes heraf. Du må også gerne have erfaring med frontend udvikling.  
 
Du har klare holdninger til dit arbejde og område, men evner i høj grad også samarbejde og inddragelse, da det er en nødvendighed for succes i stillingen. 
 
Teknologi- og kompetencemæssigt bør du kunne sætte flueben ud for en håndfuld af nedenstående nøgleord 
 

  • Java SE 8 Full Profile 
  • Apache HTTP server 
  • jQuery, Bootstrap, Backbone 
  • Wildfly 
  • Spring: MVC, Security og evt. Webflow 
  • Java servlets/JSP 
  • Java EE7 Full Profile eller højere (EJB 3.2) 
  • Business Proces Automation Frameworks, gerne Activitii BPM 
  • ESB integrationer, gerne mod Mule ESB 
  • JBoss Drools 
  • MySQL eller Oracle databaser 
  • Elasticsearch/Kibana 
  • Pentaho 
  • Selenium eller andre automatiserede testsuiter 
  • Erfaring med cloud teknologi og platforme 
  • Erfaring med eventbaseret arkitektur 
  • Fokus på brugervenlighed og brugerinddragelse 

 
En stor del af Patent- og Varemærkestyrelsens nuværende applikationer er baseret på C#, så kendskab hertil vil være en fordel, men bestemt ikke et krav. 
 
Vigtigst af alt, så er du nysgerrig, pragmatisk og serviceorienteret. Du holder dig orienteret om hvad der sker inden for dit fag og evner at formidle din viden. Du er selvdreven og forstår at finde balancen mellem perfektion og deadlines. 
 
Arbejdssproget er dansk.  
  
Vi tilbyder dig
Muligheden for at deltage i udviklingen af nye systemer, som har direkte værdiskabelse både for kunder og forretning  

  • stor indflydelse på de løsninger, du er med til at designe og implementere  
  • at blive en del af en mindre udviklingssektion, hvor alle gør en forskel  
  • muligheden for at videreudvikle dig fagligt, både via intern sparring og kurser 

 
Stillingerne er på fuldtid med betalt frokostpause og fleksibel arbejdstid.   
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, som aftales med udgangspunkt i dine kvalifikationer og relevant overenskomst med Finansministeriet. Du får samtidigt en god pensionsordning.  
 
Om os 
Vi er et team, der er en del af vores IT-afdeling på små 20 medarbejdere fordelt på en udviklings- og en driftssektion. Vi har højt til loftet, en uformel omgangstone og en flad beslutningsstruktur. Arbejdspladsen ligger i Taastrup, tæt på offentlig transport og motorvej, og der er gratis parkeringspladser. Vi har en god kantineordning, motionsrum og en velfungerende og aktiv personaleforening. 
 
Information og ansøgning 
Send din ansøgning og CV via nedenstående knap "søg stillingen" eller på https://www.dkpto.dk/stillinger senest fredag den 24. maj 2019. 
 
Vi forventer ansættelse pr. 1. juli 2019 eller hurtigst muligt derefter. Samtaler afholdes fra uge 21. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen. 
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-Udviklingschef Michael Happel Olsen på telefon: 43 50 80 34 eller på mail: mio@dkpto.dk
 
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder