Gå til hovedindhold
Jobbet "Udvikler med It-kompetencer, forretningsforståelse og projekterfaring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du skabe systemunderstøttende løsninger ved hjælp af værktøjer, der udvikler og styrker vores interne arbejdsgange? 
 
Banedanmark er i gang med en totaludskiftning af signalerne på den danske jernbane. I samarbejde med internationale leverandører udskifter vi de eksisterende signalsystemer med ny computerbaseret signalteknologi.  
 
Etablering af nye signalløsninger er Banedanmarks største program, hvilket stiller krav til de it-værktøjer, vi anvender til styring af leverancer og ressourcer internt i organisationen. Derfor søger vi en udvikler, som kan arbejde selvstændigt med udvikling og optimering af værktøjer, der understøtter vores generelle procesoptimeringer og arbejdsgange. I denne sammenhæng driver du opgaven med at forstå forretningens såvel som brugerens behov. 
 
Du indgår i sektionen Kvalitet og Processer, hvor der er 11 kolleger. Du får arbejdssted i København i vores nye moderne hovedkontor, som er nemt tilgængeligt, hvad end du er i bil, på cykel eller med kollektiv transport. 
 
Udvikling af systemunderstøttende it-løsninger 
I samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere hjælper du med at vedligeholde og udvikle divisionens værktøjer. Du har lyst til at være en af drivkræfterne bag det fortsatte vedligehold og udvikling af bl.a. divisionens SharePoint platform på strategisk niveau. Heri ligger også at løse udviklingsopgaver selvstændigt og opbygge automatiseringer til håndtering af systemdokumentation og data samt sikre dokumentation af løsninger. 
 
Du skal generelt varetage specificering og udvikling af systemløsninger, der kan understøtte behov, processer og arbejdsgange i organisationen. Du kommer til at indgå i diverse samarbejder på tværs af virksomheden med henblik på at identificere, påvirke og sikre inddragelse i løsninger, der kan influere forretningens arbejdsgange og systemer. Det er derfor også vigtigt, at du har lyst til at sætte dig ind i forretningens it-systemer og forstå afhængigheder og sammenhænge på tværs af disse. 
 
It-baggrund og fokus på brugeren 
Du har en relevant baggrund, enten gennem uddannelse eller tilegnet erfaring. Du kan komme med en baggrund som eksempelvis produktionsingeniør, programmør eller anden form for udvikler. Det er et krav, at du har erfaring med et eller flere af disse værktøjer og/eller metoder: SharePoint, ShareGate, PowerBI, PowerShellScript, Nintex, VBA og SAP BO/BI. 
 
Vi forventer, at du har erfaring med integrering af it-systemer og udvikling af brugerløsninger. Du er god til at identificere, hvor der er potentiale for at automatisere og kvalitetssikre gennem systemunderstøttelse. Du er struktureret og formår at styre optimeringer og indgå i samarbejdsfora med kolleger, der har meget forskellige baggrunde. 
 
Løn 
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 
 
Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Bent Ahlgren. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi afholder ansættelsessamtaler løbende.  
 
For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.    

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder