Gå til hovedindhold
search
Jobbet "Udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Udvikler til Center for Cybersikkerhed

Er du en dygtig udvikler som brænder for at understøtte Center for Cybersikkerhed ’s netsikkerhedstjeneste med tools og systemer, så har Netsikkerhedstjenesten en stilling til besættelse snarest. 

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du bliver en del af et dedikeret team, der løser opgaver i forbindelse med værktøjsudvikling og støtte til andre sektioner, som eksempelvis:

  • Udvikle løsninger i forbindelse med igangværende operationer
  • Identificere og implementere tools/scripts/services/metoder til at opnå ny viden
  • Identificere og automatisere nuværende manuelle processer
  • Udvide allerede eksisterende løsninger med ny funktionalitet

De udviklede løsninger kan være alt fra mindre scripts til større systemer/platforme.

Du og din baggrund er vigtig

Du skal have en relevant erfaring og en uddannelse som datalog eller tilsvarende. Du lever desuden op til flere af nedenstående kriterier:

  • Du har erfaring med scripting sprog, som fx Python, men også gerne kompilerede sprog som fx Golang.
  • Du har erfaring med container technologier, som fx Docker / LXC.
  • Du har tidligere arbejdet med signatur-frameworks som Snort og Yara.
  • Du har erfaring med udvikling af RESTFUL services.
  • Du er selvkørende, systematisk, vedholdende og løsningsorienteret
  • Du behersker engelsk såvel skriftligt som mundtligt

Kendskab til efterretningskredsløbet og efterretningsvirksomhed er en fordel, men er ikke en betingelse.

Nyuddannede med relevant erfaring er velkomne til at søge. I forbindelse med ansættelsesprocessen skal du gennemføre test.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet eller af relevans for den nationale cybersikkerhed, og som har betydning for Danmark og danske interesser. FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar. Vi arbejder for et sikkert digitalt Danmark.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Militære ansøgere:
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Dette brede opslag omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/orlogskaptajner i løngruppe 4 og 5. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle  særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.  

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV eller LinkedIn-profil senest den 9. oktober 2018

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 43 og stiler mod en ansættelse fra 1. december 2018. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 2215, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder