Nu har du muligheden for sammen med et ambitiøst ledelsesteam i VIA Byggeri at sætte retning og skabe rammerne for fremtidens byggeriuddannelser (bygningskonstruktører og byggeteknikere) på de tre udbudssteder i Holstebro, Horsens og Aarhus.

Du skal være med til at drive udviklingen af gode og relevante uddannelser og fortsat sikre den faglige kvalitet. Udviklingen sker i et tæt samspil med byggebranchen, og du skal være med til at sætte bæredygtighed, den grønne omstilling og digitalisering endnu mere på dagsordenen i forhold til uddannelser og brancher. 

Du bliver personaleleder for ca. 25 dygtige og selvstændige vidensmedarbejdere, der skal ledes og motiveres både i den daglige drift og i udviklingen af uddannelserne. Medarbejderne er baseret på uddannelserne i Horsens, men du vil også få opgaver, der går på tværs af de tre adresser, der udbyder byggeriuddannelser. 

Du får en spændende og meningsfuld ledelsesopgave. Opgaverne er mangfoldige, udfordrende og udviklende. Samarbejdsfladen er bred med både private, offentlige, nationale og internationale aktører. Branchen er under forandring, og uddannelsernes betydning i samfundet er stor. Med andre ord er du med til at gøre en tydelig forskel – for de studerende, for medarbejderne og for samfundet.

Du har relevant ledelseserfaring og meget gerne kendskab til uddannelsesverdenen og/eller byggebranchen. Du har lyst til en ledelsesopgave, hvor der er mange aktører og høj kompleksitet. Du har en dialogorienteret og delegerende ledelsesstil, og det er naturligt for dig at byde ind og investere i ledelsesteamet. 

Du kan læse mere om stillingen i job- og personprofilen

Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesdekan Lotte Møller Larsen på tlf. 8755 4105 eller chefkonsulent i Genitor Katharina Jespersen på tlf. 5151 5215 eller kj@genitor.dk og/eller partner i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525 eller jlm@genitor.dk

Ansøgningsfristen er den 29. november 2022. 

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område​​​​​.

Stillingen er uden højeste arbejdstid.

Hovedarbejdssted er Campus Horsens, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.

Ansættelsessamtaler afholdes den 5. december, og 2. samtaler afholdes den 15. december 2022.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.