Gå til hovedindhold
Jobbet "Uddannelseskonsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Uddannelseskonsulent til Industriens Uddannelser

Vil du være med til at skabe fremtidssikrede uddannelser til industrien og dens medarbejdere?

Hvis ja, så er det dig, vi søger.

Dit ansvar og dine opgaver
Som uddannelseskonsulent er din opgave at afdække industriens uddannelsesbehov og efterfølgende udvikle, markedsføre og implementere relevante erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

Du får ansvaret for nogle af de uddannelser, vi arbejder med inden for metalindustriens område. En del af dit arbejde bliver at forberede uddannelsesfaglige oplæg til parterne fra industrien, som du møder i vores udviklingsgrupper. Mellem møderne skal du følge beslutningerne til dørs. Det lykkes for dig, fordi du er kvalitetsbevidst og formår at gøre brug af et relevant netværk af virksomheder, organisationer, tillidsfolk og skoler. Du kommer i mål med dine opgaver, fordi du er resultatorienteret, og fordi du ser dig selv som en del af et ambitiøst team, samtidig med at du er selvstændig og beslutningsdygtig inden for det mandat, du har med dig.

Din profil

  • Du finder det meningsfyldt og vigtigt at arbejde med uddannelser, der bidrager til udvikling af industrien og dens medarbejdere
  • Du har viden og nysgerrighed om teknik og teknologisk udvikling
  • Du er analytisk og bliver ikke skræmt af tal
  • Du er skriftlig velfunderet og evner at kommunikere med forskellige målgrupper
  • Du er både initiativrig og dygtig til at afslutte dine opgaver
  • Du trives i et politisk og paritetisk miljø
  • Du har en videregående uddannelse eller en teknisk faglig baggrund
  • Du har flere års relevant erhvervserfaring
  • Du har et bredt netværk og erfaring med erhvervsuddannelser og AMU
  • Du sætter pris på godt kollegaskab, hvor det er naturligt at give en ekstra hånd med, når situationen kræver det 

Vi tilbyder
Vi tilbyder spændende og udfordrende arbejdsopgaver, der løses i et tæt samarbejde med kompetente kollegaer med flere forskellige fagligheder. Vi har et højt humør, og vi sætter pris på vores gode omdømme. Du bliver en del af et stærkt netværk, hvor du får mulighed for at opbygge mange gode og værdifulde relationer. Vi tilbyder løn efter aftale, pensionsordning og personalegoder.

Hvem er vi
Centralt placeret i hjertet af København er vi 53 engagerede medarbejdere, der arbejder med at administrere og udvikle 45 erhvervsuddannelser og 1000 arbejdsmarkedsuddannelser til hele industriens område, hvor betydningen af Industri 4.0, digitalisering, robotteknologi og hyperfleksibel automation er aktuelle fokusområder. Vi administrerer tre kompetencefonde og en række større projekter på vegne af arbejdsmarkedets parter.

Vi er en selvejende institution, der er stiftet af Dansk Industri, Dansk Metal og 3F. Du kan læse mere om os, vores vision, vores pejlemærker, de organisationer vi arbejder for og om vores opgaver på iu.dk. Vi er en del af noget større og arbejder hver dag for medlemmerne af 25 arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Din ansøgning
Send din ansøgning til chefsekretær Janne Ebbesen via "Ansøg" linket her på siden, senest den 4. juni 2017 kl. 12.00. Der holdes indledende samtaler i uge 24.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til sekretariatschef Morten Ørnsholt på 2949 4592 eller direktør Henrik Amdi Madsen på 2144 0765.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder