Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

KEA Teknik søger uddannelseschef til uddannelser inden for produktion og optometri

Vil du … 
… have indflydelse på udviklingen inden for produktion og optometri gennem ledelse af uddannelser i tæt samspil med brancher og andre vidensmiljøer? Så er stillingen som uddannelseschef for KEA TEKNIK måske noget for dig.
KEA TEKNIK søger en uddannelseschef til vores uddannelser:

  • Produktionsteknolog
  • Produktudvikling og teknisk integration
  • Optometri
  • Om jobbet 

Som uddannelseschef på KEA TEKNIK skal du være med til at løfte uddannelserne og sikre, at erhvervslivet får stærke profiler, som kan understøtte konkurrenceevne og vækst. Målsætningerne er klare: Vi skal tiltrække flere kvalificerede studerende i fremtiden, højne det faglige niveau, samt sikre at kompetencerne er relevante for erhvervslivet. Nøglen til dette er en ledelsesopgave, hvor du primært skal udvikle gennem andre – primært via undervisere.
Som leder af et uddannelsesmiljø deltager du i arbejdet med at implementere de strategiske udviklingsplatforme, som rammesætter vores arbejde med at sikre relevansen og det faglige niveau og indhold på de enkelte uddannelser.

  • Du får ansvar for ledelse af uddannelserne – herunder ansvar for planlægning, drift og kvalitetssikring af uddannelserne
  • Du får personaleansvar for 20-25 undervisere
  • Du får tværgående opgaver inden for programmets udviklingsplatforme, og du skal være en aktiv holdspiller i forhold til udviklingen af programområdet.

Om dig
Vi søger en ildsjæl med stærke lederkompetencer og solid ledererfaring, der kan sætte rammen for et inspirerende og relevant udviklings- og læringsrum for medarbejdere og studerende. Her er dine menneskelige egenskaber helt centrale. Derudover vægter vi, at:

  • Du har en relevant videregående uddannelse og en god portion erhvervserfaring og indsigt i brancherne inden for produktion og optometri
  • Du tænker strategisk og kan styre processer, disponere, facilitere og mestre den tætte dialog med medarbejderen
  • Du brænder for at udvikle det faglige område og bringe erhvervslivet og vidensinstitutioner ind i et samspil med uddannelserne
  • Du har solid erfaring inden for det didaktiske og pædagogiske område
  • Du er en stærk kommunikator
  • Du balancerer dine menneskelige stærke egenskaber med resultatfokus og drive.

Vi tilbyder
Uddannelseschefen er organisatorisk placeret på programområdet TEKNIK og refererer direkte til programchefen. Uddannelseschefen indgår i programområdets ledelsesgruppe, der består af programchefen og tre uddannelseschefer.
Din arbejdsplads bliver på Nørrebro, og du vil også have din daglige gang på KEAs øvrige adresser, der er beliggende i det centrale København.
Du bliver ansat i henhold til gældende aftaler for erhvervsakademier.
 
Er du klar til nye udfordringer hos KEA?
Så søg stillingen via nedenstående link senest den 7. august 2017. Du bedes sende ansøgningen vedhæftet CV, eksamenspapirer samt dokumentation for relevant erhvervserfaring.

Vi forventer at gennemføre første samtale mandag den 14. august 2017 og anden samtale tirsdag den 22. august 2017. I forbindelse med en evt. anden samtale skal du være indstillet på at gennemgå en test/case.
Stillingen ønskes besat snarest eller pr. 1. oktober 2017.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte programchef Jette Mølholm på tlf.: 5128 7197 (fra den 26. juli 2017).
Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København
keyboard_arrow_up
Startdato
03. July 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
07. august 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse