Jobbet "Udadvendt og løsningsorienteret vej-ingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

MT Højgaard er en af Nordeuropas førende entreprenørvirksomheder. I MT Højgaard har vi fokus på at arbejde innovativt og bæredygtigt. Dette betyder, at du i din hverdag vil få mulighed for, at arbejde med ny teknologi og sammen med en masse engagerede kollegaer som alle brænder for at skabe de rammer vi lever, arbejder og bevæger os i.

Vi har mange spændende anlægs- og byggeopgaver, hvor design i forbindelse med vej- og trafikanlæg indgår som en vigtig parameter. Derfor ønsker vi at styrke vores kompetencer og udvikling inden for vejdesign, og søger i den forbindelse en vej-ingeniør til vores Design & Engineering Anlægs-division, som har ca. 50 medarbejdere i Danmark.

Du bliver organisatorisk placeret i vores Design & Engineering Anlægs-division, som har hovedsæde i Søborg. Din faste arbejdsplads bliver i Søborg. Divisionen er ligeledes repræsenteret på kontoret i Århus, og på vores kontor i Vietnam.

Du kan læse mere om Design & Engineering her.

Du vil blive en del af et solidt fagligt team, som arbejder tæt sammen på tværs af de geografiske skel.

Opgaver og ansvarsområder
Dine daglige arbejdsopgaver bliver:

  • geometrisk udformning af vej- og trafikanlæg
  • mængdeopgørelse
  • belægningsdimensionering
  • planlægning i forbindelse med byggemodninger
  • terrænmodellering og jordhåndtering
  • sparring med andre specialister og udførende i organisationen
  • være med til at synliggøre Design & Engineering Anlæg i den østdanske del af MT Højgaard

Succes i jobbet
Du har erfaring med en 3D-modelbaseret tilgang til vejprojektering samt formår, at optimere udformningen af vej og trafikanlæg. Det vil desuden være en fordel, hvis du har et godt kendskab til belægninger og vejafvanding. Du kommer til, at omsætte både større og mindre projekter til praksis.

Vi forventer, at du kan håndtere flere opgaver sideløbende, derfor er det vigtigt at du kan arbejde struktureret og bevare overblikket. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med MicroStation samt kendskab til Bentley-applikationerne PowerCivil/InRoads.  Du er uddannet vej-ingeniør, og vi forestiller os du har 1 til 3 års erfaring med de ovenstående beskrevne opgaver og ansvarsområder.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er proaktiv i relation til kollegaer og kunder
  • har gode kommunikationsevner i dansk og engelsk
  • er en teamspiller der også trives med at arbejde selvstændigt
  • er løsningsorienteret
  • har et godt kendskab til vejlovgivningen og vejregler
  • holder dig opdateret på ny lovgivning og omsætte lov til praksis

Vi tilbyder
I MT Højgaard arbejder vi alle selvstændigt og ansvarsfuldt, og sætter stor pris på at vores medarbejdere har en god work-life balance. Miljøet er dynamisk og du får gode muligheder for personlig udvikling, hvis du selv søger dem. Vi tilbyder et målrettet uddannelsesforløb, der understøtter din fremtidige karriere.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt Afdelingschef Anders Langhoff på mail ala@mth.dk eller på telefon +45 2270 9242.  Vi ser frem til at modtage din ansøgning elektronisk via vores online rekrutteringssystem og meget gerne i Word- eller PDF-format. 

Ansøgningsfristen er den 8. december 2017, men skynd dig at skrive for vi behandler løbende indkomne ansøgninger.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder