Jobbet "Udadvendt og grundig kollega til compliance på informationssikkerhedsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at arbejde med compliance-målinger indenfor informationssikkerhedsområdet? Er du god til at håndtere mange interessenter og sikre god og professionel ledelsesrapportering? Og har du flair for compliance? Så er du måske vores nye kollega.

Bliv en del af et stærkt fagligt miljø indenfor informationssikkerhed
Vi er 21 kollegaer i kontoret for Informationssikkerhed, og det hænger sammen med, at vi skal støtte alle vores mange kolleger i Skatteministeriets koncern med at understøtte et højt niveau af informationssikkerhed i de daglige opgaver og processer, driften af vores it-systemer og ikke mindst udvikling af nye it- og datadrevne løsninger.

Vi er er en aktiv medspiller i en professionel it-organisation, og vores volumen gør, at vi har opbygget et højt fagligt miljø omkring informationssikkerhed, og det faglige miljø har du mulighed for at blive en del af.

Opgaverne i kontoret kan sammenfattes til at:

  • fastlægge og implementere strategier, politikker og retningslinjer for informationssikkerhed i hele Skatteministeriets koncern
  • gennemføre risikovurderinger på informationssikkerhedsområdet i koncernen, dvs. udarbejdelse af årlige risikovurderinger, mitigeringsplaner og risikovurderinger i forbindelse med it-anskaffelser og it-udvikling, herunder sikre at risikovurderinger fører til de rette sikkerhedskrav til udviklingsprojekter og udbud
  • rådgive og understøtte hele Skatteministeriets koncern i at implementere retningslinjer og krav for informationssikkerhed
  • følge op på at regler og retningslinjer overholdes såvel internt, som hos vores mange leverandører

 God it-forståelse, sans for struktur og skriftlig formidling er nøgleord
Vi søger en ny kollega, som gerne har erhvervserfaring med informationssikkerhed og/eller compliance-målinger for IT-systemer og -processer. Vi forestiller os, at du har faglig og professionel erfaring inden for feltet, så du i dagligdagen hos os kan vurdere, hvorvidt reglerne på informationssikkerhedsområdet er implementeret tilstrækkeligt i styrelsens udviklingsprogrammer og projekter. Desuden skal du have en god teknisk forståelse af sammenhængen mellem IT og de forretningsprocesser, som der måles på og rådgives inden for.

Dine opgaver bliver primært at:

  • gennemføre compliance-målinger på informationssikkerheden i styrelsens udviklingsprogrammer og projekter.
  • udarbejde anbefalinger/handleplaner til, hvordan uoverensstemmelser med regelefterlevelsen skal håndteres.
  • følge op på status for implementering af disse anbefalinger/handleplaner.
  • udarbejde skriftlig afrapportering af compliance-målingerne, så de er præcise og kan forstås af udefrakommende (fx Rigsrevisionen) samt håndtere godkendelser af afrapporteringen op mod kontorchefer og direktører.
  • rådgive styrelsens udviklingsprogrammer og projekter i forhold til informationssikkerhed med udgangspunkt i compliance-målingerne.
  • udarbejde oplæg til det overordnede compliance-billede med udgangspunkt i resultaterne fra udviklingsprogrammerne og projekterne i styrelsen

 Uanset din faglige baggrund ønsker vi, at du:  

  • har en solid teknisk forståelse for it-sikkerhed og løbende holder dig fagligt opdateret.
  • er præcis i dine skriftlige formuleringer og trives med at en stor del af dine leverancer er på skrift.
  • har et ”service-gen”, da mange af vores kollegaer er afhængige af, at vi yder god og hurtig service, og at du følger opgaverne til dørs.
  • med fordel har indsigt i informationssikkerhed i it-udviklingsprojekter.
  • excellerer i at arbejde struktureret, omhyggeligt og med sans for planlægning, koordinering og opfølgning.
  • udstråler gejst og engagement i samspillet med organisationen og dine nærmeste kollegaer.
  • kan balancere at arbejde både selvstændigt og tværfagligt om opgaverne 

Vi tilbyder dig godt læringsmiljø, godt kollegaskab og en fleksibel hverdag, som giver mulighed for en god work-life-balance.  

Ansøgning og kontakt  
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Ansøg” senest den 13. juni 2021. Samtaler afholdes løbende, og der vil evt. blive gennemført test.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Elisabeth Rothmar på telefon 72379371 eller chefkonsulent Daniel Jovanovic på telefon 72379787.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil indtil videre være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.