Jobbet "Tværgående dataanalytiker " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Tværgående dataanalytiker til måludvikling i FE's Analysesektor

Vil du være med til at støtte og optimere processerne inden for FE’s højeste prioriteter på politisk og militær analyse? Har du evnen til at finde sammenhænge og relevante informationer i store datamængder? Kan du hurtigt sætte dig ind i nye it-systemer? Trives du med skiftende opgaver og en stor berøringsflade?

Så har vi muligvis en stilling til dig.

Om stillingen
Du vil blive ansat i en relativ nystartet sektion, der varetager måludviklings- og targetingopgaver i Analysesektoren. Sektionens opgave er at yde støtte til de enkelte afdelinger og sektioner på FE’s højest prioriterede områder, og den indsættes der, hvor der er behov for yderligere kræfter til arbejdet med et prioriteret område i kortere eller længere perioder. Du skal derfor have lyst til en dynamisk hverdag, hvor opgaverne hurtigt ændrer sig, og hvor dine input udgør en stor del af løsningen.  Dit primære arbejdsområde vil være udviklingen af datadrevne løsninger på baggrund af såvel ustrukturerede som strukturerede datasæt og leveringen af analyser, der understøtter sektionens opgave.

En vigtig del af sektionens arbejde er at være opsøgende i forbindelse med opgaveløsningen, det er derfor essentielt, at du trives med at have en stor berøringsflade, dels i Analysesektoren, men også i de tekniske indhentningsdiscipliner, hvor du vil skulle fungere som et bindeled mellem disse og analysen.

Du og din baggrund er vigtig
Vi forventer, at du har en relevant it-uddannelse, akademisk uddannelse, er officersuddannet med stabskursus eller har en anden tilsvarende relevant baggrund med it-erfaring. 

Du har erfaring med datadrevet analyse, og du kan omsætte store datasæt til operative efterretninger. Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til og erfaring med databaser såsom SQL, såvel som kendskab til programmering og ip-trafik.

Du er omstillingsparat og trives med forskellige typer af opgaver og indsatsområder. Du finder motivation i at arbejde sammen med forskellige faggrupper og inddrage disse i opgaveløsningen. 

Der vil blive lagt vægt på dine evner til at samarbejde og til at motivere andre, samt at være en aktiv støtte i andres udvikling.

Vi forudsætter, at du har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på såvel dansk som engelsk, og derudover vil det være en fordel med kendskab til russisk eller arabisk, men det er ikke et krav.  

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet, som har betydning for Danmark og danske interesser.

FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed, der sikrer et stærkt cyberforsvar.

Vi stræber efter at omsætte vores viden til effekt. Vores målsætning er at være en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige tjenester af sin art. Vores viden gør og skal gøre en forskel for Danmark og danske interesser.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.  

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV eller LinkedIn-profil via menuen til højre, senest den 21. oktober 2018.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler og test vil finde sted d. 8. november 2018, og stiler mod en ansættelse fra 1. februar 2019. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 2222, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder