Gå til hovedindhold

Der er gang i byggeriet i Hvidovre Kommune…  
… og derfor søger vi tre byggesagsbehandlere til vores team - 2 fastansatte og en tidsbegrænset til 31.12.2018.  

Er du en byggesagsbehandler, der har erfaring med myndighedsbehandling af byggesager i forhold til bygge- og planloven og er du vant til at arbejde tværfagligt med opgaverne, hvor helhedsløsningen er i centrum? Så er det lige dig vi søger! 

Hvidovre Kommune er en by i udvikling. Det giver anledning til et øget antal byggeansøgninger og på baggrund af befolkningstilvæksten fordrer det også udarbejdelse af flere lokalplaner.  

Hvidovre Kommune har også fokus på erhvervssektoren og Avedøre Holme, som er et af Danmarks største erhvervsområder, er i øjeblikket under forandring. Vi modtager derfor et stigende antal nye erhvervsansøgninger i forhold til nybygning, om- og tilbygning, som vi skal håndtere på tilfredsstillende vis. 

Endelig kan vi nævne, at kommunen selv har en række investeringer i forbedringer, udbygninger og renoveringer, som vi også skal behandle i de kommende år.  

Du skal derfor være med til at forvalte rammerne for udviklingen af bygningsmassen ud fra et helhedsperspektiv. 

Dine opgaver bliver: 

  • Byggesagsbehandling iht. byggeloven og planloven 
  • Tilsyn og opfølgning på byggeri 
  • Håndtere aktindsigtssager 
  • Udarbejde dagsordenspunkter 
  • Borgerbetjening og vejledning 

Vi er i gang med lovliggørelse af blandt andet kolonihaver og opfølgning på byggesager. Vi har derfor brug for din hjælp.  

Vi forventer, at du: 

  • Har erfaring med sagsbehandling i forhold til byggeloven  
  • Har erfaring med at fortolke lokalplaner ud fra et helhedsperspektiv  
  • Har interesse for både byrum, bygningskultur og relationen mellem byggeteknik og æstetik 
  • Er serviceminded og god til at kommunikere bredt med borgere og virksomheder  
  • Har interesse og flair for juridiske problemstillinger 
  • Har en veludviklet situationsfornemmelse og politisk tæft 

Vi kan tilbyde 

  • Et afvekslende job 
  • Selvstændigt ansvar for og stor grad af tilrettelæggelse af egne opgaver 
  • Tværfaglige opgaver og en bred kontaktflade 
  • Gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling 
  • Du kommer til at arbejde i en spændende organisation, med inspirerende opgaver og kollegaer i et venligt miljø, med plads til den enkelte 
  • Omgangsformen er uformel, åben og humoristisk 

Hvem er vi? 

  • Center for Plan og Miljø består aktuelt af 29 personer. Vi er en centerchef, et planteam, et miljøteam, et gis- og datateam og et byggesagsteam. Vi sidder sammen og i det daglige har vi et tæt samarbejde på kryds og tværs. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. To stillinger er på fuld tid og med fastansættelse og en stilling er på fuld tid og tidsbegrænset til 31.12.2018   

Ansøgningsfrist er den 30. oktober 2017 kl. 12.00

Send ansøgning via "Ansøg" linket.

Vi forventer at holde samtaler i uge 45 og 46 med henblik på tiltrædelse 1.januar 2018. 

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Centerchef for Plan og Miljø, Anja Whittard Dalberg, tlf. 6197 1598 eller Leder af byggesag Steffen Kuld Hansen, tlf. 5158 7759.  

Du kan læse mere om Hvidovre Kommune på www.hvidovre.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Hvidovre
keyboard_arrow_up
Startdato
12. oktober 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
30. oktober 2017
phone
Kontakt
Anja Whittard Dalberg
Tlf.: 6197 1598
work
Jobtype
Fastansættelse