Gå til hovedindhold
Jobbet "Trafikplanlægger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hvad kan vi tilbyde:
I Kolding Kommune stiger trafikudviklingen hurtigere end nogen sinde før. Derfor har vi gang i rigtig mange aktiviteter, der skal sikre, at trafikken fortsat kan afvikles på vejnettet. I Trafik- og Mobilitetsafdelingen bruger vi stort set alle virkemidler for at sikre fremkommeligheden.

Det drejer sig om: 
Mere asfalt. Vi laver vejudvidelser og nye veje for en kvart mia. kr. de næste 3 - 4 år.  
ITS/SmartCity. Indførelse af anden fase af vores ITS plan som omhandler renovering, samordning og overvågning af vores signalanlæg. Udskiftning af vores dynamiske p-henvisningssystem. Opsætning af tavler med variable fartgrænser. Opsætning af realtidstavler til busserne. 
Cykelfremme. P.t. er vi i gang med at anlægge ca. 10 km cykelsti, opsætning af forkælelseselementer i byerne for cyklister, informationskampagner, samarbejder med lokale cyklistorganisationer og foreninger, cykelparkering. 
Kollektiv trafik. I 2015 byggede vi en ny busterminal og omlagde hele bybusnettet. De næste skridt bliver at arbejde med nye drivmidler og forundersøgelse af test af selvkørende busser. 
Kombination af transportmidler og adfærd. P.t. arbejder vi med et pilotprojekt om samkørsel som vi forventer at brede ud til alle arbejdspladser i kommunen. Anlæg af pendlercykelparkeringspladser i byens periferi så bilister kan tage cyklen det sidste stykke i bymidten. Endelig er vi i gang med at lave et nyt udbud for lokalruter, hvor det skal være muligt at tage cyklen med i bussen.  

Hvis du bliver vores nye kollega i trafikafdelingen kan du forvente faglig og personlig udvikling i en dagligdag præget af højt engagement humor og sammenhold. 

Funktioner: 

  • Mobilitet. I forbindelse med implementering af Kolding Kommunes mobilitetsplan kommer du til at arbejde med trafikadfærd. Arbejdet omfatter promovering af samkørsel og kørsel uden for myldretiden. Fremme kombination af forskellige transportformer og understøtte eksisterende tiltag med kombination af bil og cykel og bus og cykel. 
  • Fremme af SmartCity koncepter og dataindsamling, der giver trafikanterne i Kolding Kommune viden om, hvordan de bedst kan transportere sig. 
  • Trafiksikkerhed. Kolding Kommune har de seneste år oplevet et historisk lavt antal trafikulykker. Men vi har ambitioner om at komme længere ned. Din primære rolle bliver i den sammenhæng at sikre et bredt samarbejde med andre aktører om trafiksikkerhed. Du kommer også til at arbejde med generel trafiksikkerhedsfremme, kampagner og udarbejdelse af mindre skitseprojekter. 
  • Deltage i tværgående samarbejder med Klima og Bæredygtig om klimasikringsprojekter. 
  • Ansvarlig for udarbejdelse af et tilgængelighedskatalog for Kolding Kommune. 
  • Politikere, borgere og virksomheder er nysgerrige i Kolding og stiller derfor mange forslag og spørgsmål. Du skal være med til at besvare dem, så alle føler, de har fået en god professionel behandling. 

Herudover kommer du til at arbejde med en række mindre opgaver samt administration af den lovgivning, der styrer vejområdet. 

Kvalifikationer:

  • Du har en relevant uddannelse som ingeniør eller anden beslægtet uddannelse. 
  • Du har gennem din uddannelse eller tidligere jobs arbejdet med trafikplanlægning, trafiksikkerhed og trafikantadfærd. 
  • Du tager initiativ og arbejder målrettet for at føre mål og ideer ud i livet. 
  • Du kan arbejde sammen med andre for at nå et fælles mål.  
  • Du har erfaring med projektledelse. 
  • Du kan formulere dig klart og sikkert og være i stand til at formidle komplekse forhold til menig mand. 
  • Du er analytisk anlagt og er skarp til at planlægge og gennemføre analyser og undersøgelser. 

Hvem er vi?
Afdelingen for Trafik og Mobilitet er inddelt i 4 teams, der arbejder med opgaver inden for myndighedsbehandling, trafik, parkering samt befordring. Du kommer til at sidde i trafikteamet, som den 6. medarbejder. I afdelingen får du en dagligdag med 16 kompetente og nysgerrige kollegaer der arbejder med:  

  • Cykelfremme 
  • Trafiksikkerhed 
  • Indsamling og behandling af trafikdata 
  • Trafikmodeller 
  • Kollektiv trafik 
  • Parkering 
  • Vejlovgivning 
  • Gravetilladelser 
  • Kørselsplanlægning 
  • Servicering af politikere, borgere og virksomheder 

Ud over samarbejde i afdelingen har vi også meget samarbejde med de øvrige afdelinger i kommunen. Desuden arbejder vi sammen med 5 andre kommuner i Trekantområdet for at forbedre og udvikle regionens adgang til infrastruktur. 

Løn: I henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder for Trafik og Mobilitet Martin Pape på telefon 7979 1440.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Dokumentation for færdiggjort uddannelse og anbefalinger fra evt. tidligere jobs skal vedlægges ansøgningen.

Ansøgningsfrist: 22. oktober 2017.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 25. og 27. oktober 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Kolding
keyboard_arrow_up
Startdato
29. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
22. oktober 2017
phone
Kontakt
Martin Pape
Tlf.: 7979 1440
work
Type
Fastansættelse