Trafikenheden har ansvaret for Københavns Kommunes nye state-of-the-art trafikmodel COMPASS, der bliver færdigudviklet i starten af 2021. Vi er ved at etablere et ekspertteam til at drifte og anvende COMPASS, og dertil søger vi en projektleder og en eller flere trafikmodelfagligere medarbejdere. Du har en unik chance for at være med til at opbygge viden om trafikmodeller i Københavns Kommune og til at blive ekspert i brugen af COMPASS.

Om stillingerne (dine opgaver)
Som trafikmodelfaglig medarbejder i teamet omkring COMPASS skal du foretage analyseopgaver med modellen. Du vil være ansvarlig for at gennemføre trafikmodelberegninger, du skal forstå og tolke resultaterne af beregningerne til faglig brug. Ligesom du skal formidle resultaterne af trafikmodelberegninger til omverdenen. Du vil arbejde i et dynamisk miljø og skal kunne håndtere mange bolde ad gangen.

Du vil deltage i udbredelsen i brugen af trafikmodellen på tværs af kommunen gennem sparring med kolleger. Du har mulighed for at være med til at forme, hvor meget og hvordan Københavns Kommune kommer til at anvende COMPASS fremadrettet.

Som projektleder for COMPASS skal du sikre, at drift, vedligehold og udvikling af modellen foregår effektivt, har en høj kvalitet og imødekommer de forskellige brugeres behov. Du skal sikre en god dialog med brugerne af COMPASS, i kommunen samt med eksterne parter. Du skal styre økonomien og betjene modellens styregruppe og brugergruppe. Du skal have overblik over projekter og analyseopgaver, der forventes igangsat med modellen både internt og eksternt. Du vil få en teamlederrolle i forhold til de trafikmodelfaglige medarbejdere og eksterne konsulenter, der arbejder med COMPASS.

Teamet omkring COMPASS vil indgå i et samarbejde med kolleger på tværs af Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) og kommunens andre forvaltninger samt eksterne samarbejdspartnere som fx Vejdirektoratet, Movia, Metroselskabet og rådgivere.

Kvalifikationer

Trafikmodelfaglig medarbejder:

  • Du har en akademisk baggrund sandsynligvis som civil- eller diplomingeniør
  • Du er vant til at arbejde med trafikmodeller (fx LTM, OTM eller andre regionale trafikmodeller)
  • Du har trafikal forståelse
  • Du har en analytisk sans og kan gennemskue matematisk statistiske modeller
  • Du er vant til at visualisere samt formidle data

Projektleder: 

  • Du har en relevant videregående uddannelse
  • Du en erfaren projektleder og har tidligere ledet komplekse projekter med god sans for økonomistyring og budgetprocesser
  • Du kan oversætte tekniske komplicerede forhold indenfor trafikmodeler til et sprog, så dine kollegaer i Københavns Kommune kan forstå det
  • Du er resultatorienteret, systematisk og har fokus på at skabe fremdrift
  • Du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Du har erfaring med politisk betjening og betjening af styregrupper, følgegrupper etc. 

Fælles for stillingerne

  • Du arbejder struktureret og tager ansvar for det område og de opgaver, du sidder med
  • Du er god til at koordinere og har overblik til at indgå i samarbejde med kollegaer af anden faglighed
  • Du har en positiv tilgang til andre mennesker, du er empatisk og har godt humør
  • Du er velformuleret på dansk og engelsk i tale og skrift, da systemdokumentation og vejledninger kan forekomme på et af de sprog.
  • Den daglige gang vil for alle stillingerne være på Islands Brygge 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster, afhængigt af kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingerne er fastansættelser med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. februar 2021. 

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Christina Mose på 5146 9863.

Du kan læse mere om Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen og afdelingen på www.kk.dk og www.kk.dk/tmf.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 9. december 2020

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 51 og 52.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen

Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.