Jobbet "Trafikingeniør til Cykel, Vej og Genopretning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Trafikingeniør til Cykel, Vej og Genopretning i Teknik- og Miljøforvaltningen (barselsvikariat) 

Har du ambitioner om at udvikle anlægsprojekter, der fornyer byens rum og trafikale forhold og derved spiller en væsentlig rolle i hovedstadens udvikling?  Har du overblik, udsyn og sans for detaljen? Har du et skarpt blik, og kan du formidle komplekst, fagligt stof på en tilgængelig måde?   

Vi søger en trafikingeniør til et barselsvikariat i enheden Cykel, Vej og Genopretning i Byens Fysik, Teknik- og Miljøforvaltningen i København.  

Om os  
Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for at udvikle og drifte byen til gavn for borgere, brugere og erhvervsliv. Byens Fysik, det ene af forvaltningens fire serviceområder, tager sig af de fysiske forandringer i byen – fra byfornyelsesprojekter til asfaltarbejder. I Cykel, Vej og Genopretning har vi et hold af trafikspecialister til at varetage de trafikale forhold i alle Teknik og Miljøforvaltningens egne anlægsprojekter. Byens Fysik består – foruden sekretariaterne – af Center for Byvedligehold, Center for Klimatilpasning og Center for Anlæg og Byfornyelse. I Byens Fysik vedligeholder og fornyer vi den eksisterende by. Vi finder løsninger, som imødekommer de strategiske og politiske pejlemærker og den konkrete adfærd i byens rum.

Om jobbet
Du kommer primært til at indgå i projektsamarbejder, hvor du stiller trafikale og vejtekniske ønsker og krav til projekter, og hvor du gransker rådgivers tegninger. I projektarbejdet vil du ofte være med fra idéudvikling af projekterne til anlæggene står færdige. Du medvirker til, at kommunens politikker følges, og du vil få en stor kontaktflade i hele organisationen. Du vil være medarbejderen, som har fokus på viden inden for trafik, og som kan spille din viden ind på dette område, samtidig med, at du har øje for andre faglige problemstillinger. Du vil komme til at arbejde med klimaløsninger i vejarealer og dertilhørende lovgivning inden for vejområdet. Du vil også til tider kunne fungere som projektleder på mindre projekter, eller anlægsprojekter i de mere indledende faser. Derudover vil du være med til at udarbejde budgetnotater, samt politisk betjening inden for trafikområdet.

Om dig  

  • Du er uddannet ingeniør eller har anden relevant uddannelse med en solid faglig baggrund inden for trafik. Du har tidligere arbejdet med trafik og udformning af byrum. 
  • Du har viden om trafiksikkerhed og tilgængelighed.  
  • Du har erfaring i brug af vejreglerne.  
  • Du er god til at finde helhedsløsninger med udgangspunkt i trafikanternes behov og ønsker.  
  • Du kan analysere tekniske løsninger og gennemtænke trafikstrømme.  
  • Du har lyst til at lære nyt, er åben og udadvendt og kan arbejde selvstændigt og projektorienteret.  
  • Du kan bevare overblikket selv med mange bolde i luften.  
  • Du er er frisk, initiativrig og har et godt humør.  
  • Du kommunikerer åbent og inddragende, og er god til at videreformidle viden/give sparring.   
  • Du kommunikerer godt i skrift og tale på dansk.

Vi tilbyder dig  
Du kommer til at arbejde på Islands Brygge i hjertet af København. Vi er 25 medarbejdere i enheden, hvor vi både er specialister, projektledere og byggeledere. Vi har en uformel omgangstone og spænder aldersmæssigt bredt.  

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse den 1. august 2019.

Har du spørgsmål?  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte trafikspecialist Tine Lund-Hansen på 4048 3265 eller enhedschef Nanna Mejlgaard på 2477 2517.  

Ansøgning vedlægges CV og eksamensbeviser. 

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 10. juni 2019.  

Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 25.  

Om Teknik- og Miljøforvaltningen 
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder