Jobbet "Trafikingeniør, landinspektør, landskabsarkitekt el.lign. med viden om veje og trafik til Område for Mobilitet og Anlæg (barselsvikariat)" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Jobbet
Opgaverne omhandler primært:

  • sagsbehandling, godkendelse, koordinering og opfølgning på private bygherrers anlægsprojekter på offentlige veje og private fællesveje
  • sagsbehandling og stillingtagen til diverse ansøgninger om forskellige typer permanent og længerevarende råden over vejareal
  • myndighedsbehandling af vejforhold i forbindelse med byggetilladelser
  • matrikulære opgaver på vejområdet
  • varetagelse af vejområdet i byudviklingsprojekter afledt af lokalplaner
  • deltagelse i kommunens arbejde med trafiksikkerhed

Opgaverne løses i samarbejde med forvaltningens andre områder, hvor dine primære opgaver bliver myndighedsbehandling og sikring af inddragelse af alle faginteresser og afvejning af hensyn mellem de forskellige fagområder, jura, byens, borgernes og ansøgerens behov.

Løsningen af opgaverne stiller krav om, at du skriver bedre end de fleste.

Hvem er du?
Du er en engageret og udadvendt person med en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør eller lignende, gerne med kendskab til trafik og vejområdet herunder vejlovgivningen og vejregler. Foruden det faglige lægger vi vægt på, at du har overblik, personlig gennemslagskraft og evner at kommunikere både mundtligt og skriftlig med professionelle rådgivere og borgere, og har interesse for at arbejde i en politisk ledet organisation.

Vi tilbyder
Udfordrende og tværfaglige arbejdsgange i et inspirerende og uformelt miljø med fokus på læring og kompetenceudvikling. Du indgår i tæt samarbejde med gode kolleger, hvor vi prøver at skabe rum for det sociale i en travl hverdag. Jobbet rummer mange udviklingsmuligheder og udfordringer, både fagligt og personligt. Derudover tilbyder vi flekstid med en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer, idet vi lægger vægt på et afbalanceret forhold mellem arbejdsliv og familieliv. Varigheden forventes at være ni måneder.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Søren Kastoft på 2270 6534 eller sagsbehandler Sabina Zwergius Teilmann på 2014 1721.
Du kan læse mere om København Kommune her og Teknik- og Miljøforvaltningen her.

Søg via nedenstående link senest søndag den 31. januar 2021  
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler med udvalgte kandidater i uge 6 og 7.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.