Gå til hovedindhold
Jobbet "Trafikingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du være med til at sikre et godt samarbejde mellem vejmyndigheder og Hovedstadens Letbane? Vil du være med til at sikre god trafikinformation til trafikanterne under anlæg af letbanen?

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane søger med tiltrædelse hurtigst muligt en trafikingeniør til enheden Plan og Udviklings vejtrafikteam (PD Vej). Teamet samarbejder bl.a. med vejmyndighederne om at planlægge trafikafviklingen under anlæg af Hovedstadens Letbane.

Arbejdsopgaver
Du får en nøglerolle i forhold til at sikre god trafikinformation til trafikanterne under anlæg af Hovedstadens Letbane. Du skal være bindeleddet i kommunernes og Vejdirektoratets samarbejde om trafikinformation. Denne koordineringsrolle forudsætter overblik over samtlige vejarbejder på strækningen, og du vil få ansvar for at følge løbende op på igangværende vejarbejder i dialog med sagsbehandlerne i kommunerne og Vejdirektoratets rådgivende support. Det er derfor en fordel, at du har kompetencer til at vurdere de trafikale konsekvenser af planlagte vejarbejder, baseret på erfaring, viden og trafikmålinger.

Du skal endvidere bistå PD Vejs samarbejde med vejmyndighederne - eksempelvis gennem facilitering af tværgående og bilaterale møder.

Faglige egenskaber

  • Du er ingeniør eller har anden relevant faglig uddannelse
  • Du har gode engelskkundskaber og er vant til at arbejde med engelsk
  • Du har erfaring med trafikafvikling og vurdering af trafikale konsekvenser
  • Du har evt. erfaring med signalteknik
  • Du kan varetage koordineringsopgaver på egen hånd
  • Du har gerne flere års praktisk erfaring fra en kommune eller projektorganisation
  • Kendskab til bygge- anlægsbranchen er en fordel, men ikke noget krav

Personlige egenskaber

  • Du skal synes at det er sjovt at få tingene til at lykkes
  • Du er kvalitetsorienteret, systematisk og struktureret
  • Du kommunikerer godt på alle niveauer og er udadvendt og serviceorienteret
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du er god til at have mange bolde i luften - også når der er travlt
  • Du er god til at koordinere og prioritere

Vi tilbyder
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en dynamisk organisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger.

For yderligere information om jobbet kontakt chefkonsulent Jørgen Østergaard på 7242 4508.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder