Gå til hovedindhold
Jobbet "Tilsynsførende i forbindelse med letbaneprojekt" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Lyngby-Taarbæk Kommune søger med tiltrædelse hurtigst muligt en tilsynsførende til gravekontoret
I de kommende år vil der være stor aktivitet i forbindelse med ledningsomlægninger og anlæg af letbanen gennem Lyngby, ligesom en række andre større infrastruktur- og byudviklingsprojekter er i gang eller under planlægning.

Du bliver en del af gravekontoret i afdelingen Vej og Parkering. Du vil være beskæftiget med bl.a. tilsyn, myndighedsbehandling og behandling af gravetilladelser. Dit primære projekt er letbanen. Letbanen forventes i drift i 2025. Du vil også indgå i løsningen af de øvrige opgaver under gravekontoret.

I det daglige samarbejder vi blandt andet med bygherrer, rådgivere, borgere, ledningsejere, entreprenører og myndigheder i en alsidig, spændende og travl hverdag. Du medvirker til at skabe løsninger på området i de forskellige projekter, vi arbejder med, så fremdriften sikres.

Dine opgaver

  • Myndighedsarbejde indenfor vejlovgivningen, herunder udstedelse af gravetilladelser, tilsyn, opfølgning m.m.
  • Vejledning af bygherrer, borgere, ledningsejere og andre samarbejdspartnere.
  • Deltagelse i diverse møder, fx byggemøder og faggruppemøder.

Din profil
Du har erfaring med området og en relevant uddannelse. Du er god til at etablere netværk internt og eksternt. Du er kommunikativ stærk, har gennemslagskraft og er troværdig. Du kan lide at samarbejde på tværs af specialer, også i de vanskelige situationer. Du er god til at forstå og visualiserer afmærkningsplaner.

Du er selvstændig og tager initiativer for at sikre fremdriften i opgaverne og skaber resultater.

Du er imødekommende og afbalanceret og kan bevare overblikket og det gode humør i en travl og til tider hektisk hverdag.

Vi tilbyder
Vej og Parkering er en afdeling under Center for Miljø og Plan med pt. 19 fagligt velfunderede og engagerede medarbejdere. Vi er i gang med en omstrukturering, og når du bliver ansat, vil det derfor ske i Afdelingen for Trafik og Mobilitet i Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed. Centeret vil have 3 afdelinger, ”Trafik og Mobilitet”, ”Natur og Miljø” og ”Klima og Forsyning”, i alt ca. 40 medarbejdere.

Vi tilbyder et selvstændigt og afvekslende job med spændende opgaver, et godt arbejdsklima og et miljø med en uformel, men professionel tone.

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om kommunen her, og letbaneprojektet her og her

Søg stillingen
Senest mandag den 18. marts 2019 kl. 10.00 elektronisk via linket "Ansøg". Vedhæft din ansøgning med CV og relevante bilag. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 22. marts 2019.

Ansøgningsfrist: 18.03.2019 kl. 10.00

Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte

Mikkel Falbe-Hansen
Tekniker, vej
Tlf.: 4597 3587

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.