Gå til hovedindhold

Du indtager som tilsynsførende i distributionsafdelingen hos Fjernvarme Horsens sammen med 14 dygtige, engagerede og selvkørende kolleger en nøgleposition i en stærkt ekspanderende forsyningsvirksomhed. Du vil være i forreste linje på anlægsprojekter, der bidrager til udviklingen af distributionsnettet i forbindelse med gennemførelsen af danmarkshistoriens største fjernvarmekonverteringsprojekt - omfattende ca. 250 km ledninger og tilslutning af mere end 10.000 kunder. 

Dine succeskriterier som tilsynsførende er, at:

  • Du fører tilsyn med og følger op på, at vi når i mål med delprojekter som aftalt - med fokus på økonomi i henhold til udbud og leveret kvalitet.
  • Du af vores leverandører og samarbejdspartnere bliver oplevet som en løsningsorienteret, robust og professionel repræsentant for Fjernvarme Horsens. 
  • Du handler efter devisen, at ”jeg er først i mål, når vi alle er i mål” og bidrager positivt til samspillet, fællesskabet og gejsten.

Du bidrager med din erfaring med at føre tilsyn og følge op, til at det samlede konverteringsprojekt realiseres i rette kvalitet - inden for aftalt tid og budget. Du er en aktiv medspiller, når der skal findes konkrete løsninger, der sikrer at vi kommer i mål i vores stræben efter at udvikle smartere distributionsløsninger.

Opgaven 
Som tilsynsførende på anlægsprojekter er din opgave, at:

  • Føre tilsyn med sammensvejsninger, kanalgravning og lægning af fjernvarmerør.
  • Deltage i opmåling og afregning af udført grave- og smedearbejde.
  • Føre tilsyn med retablering af belægninger, som fx asfalt
  • Deltage på byggemøder og i afleveringsforretninger med vejens ejere herunder grundejerforeninger og kommunens ingeniører.
  • Følge op og være i dialog med forbrugere og grundejer-foreninger ude på ”pladsen”.
  • Koordinere på tværs af projekter inden for tilsyn og indgå aktivt i samspillet med kolleger i Distribution.

Profil
Du er:

  • Teknisk eller håndværksmæssig uddannet og har relevant erfaring - ikke nødvendigvis inden for fjernvarme.
  • Erfaren med i praksis at føre tilsyn med jordarbejde. 
  • God til at forstå og gennemskue udbudsmateriale.
  • Robust og rummelig - når du i konkrete forhandlinger står fast på det væsentlige, samtidig med at du finder løsningerne i praksis.
  • God til at arbejde selvstændigt og er samtidig en teamplayer, der tænker ”Vi”.

Fjernvarme Horsens tilbyder dig
Mulighed for at gøre en forskel i en af danmarkshistoriens største samlede fjernvarmekonverteringsprojekter. 
En afvekslende arbejdsdag med stor selvstændighed, der varierer mellem rollen som tilsynsførende, forhandler og praktisk problemknuser, der sikrer, at vi får det vi har aftalt og i rette kvalitet. 
Et dynamisk og uformelt miljø, med ”højt til loftet”, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden og indgå i tæt samarbejde også med eksterne interessenter og entreprenører.
Attraktive ansættelsesforhold, der afspejler, at vi lægger vægt på, at der er harmoni mellem arbejdsliv og privatliv. Mulighed for grundig oplæring og gode muligheder for efteruddannelse. 

Løn- og ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling og vi tilbyder en attraktiv lønpakke. Tiltrædelse senest 1. marts 2019.

Ansøgning og proces
Ansøgning sendes via "Ansøg" linket senest 1. januar 2019, kl. 12:00 - skriv ”Tilsynsførende” i emnefeltet. 
1. samtaler: 14. januar 2019 i Horsens. 
Der gennemføres personlighedstest inden 2. samtalen.
2. samtaler: 23 januar 2019 i Horsens.
Du skal kunne dokumentere en ren straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger
Er din nysgerrighed vakt, så ring til distributionschef Jørgen Krum på telefon 5153 7209 eller konsulent Niels Crone Madsen, Crone Consulting på telefon 2332 3103. 

Du kan evt. læse mere om Fjernvarme Horsens på www.fjernvarmehorsens.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder