Jobbet "Tilsynsførende" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Arbejdstilsynets Tilsynscenter Nord i Hadsten søger tilsynsførende

Vil du være med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø på danske virksomheder? Og har du kompetencer indenfor det arbejdsmiljøfaglige område? Så har vi et antal spændende nyoprettede stillinger som tilsynsførende i Tilsynscenter Nord, hvor du skal føre tilsyn med virksomheder i Øst-, Midt-, Vest- og Nordjylland.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne skaber gode rammer for deres medarbejdere, og herved forebygger at ansatte nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.

Du kan læse mere om os på www.at.dk

Vær med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø
Som tilsynsførende fører du tilsyn med arbejdsmiljøet på private og offentlige virksomheder. Du får mulighed for at arbejde med de højst prioriterede arbejdsmiljøområder, og du får en bred viden og indsigt i arbejdsmiljøet i alle typer virksomheder.

I Tilsynscenter Nord er vi ca. 115 medarbejdere, heraf 70 tilsynsførende. Du bliver en del af et fagligt stærkt team af engagerede kollegaer, som brænder for arbejdsmiljøsagen, og du indgår i en tilsynsgruppe med 15 - 20 kollegaer, som du videndeler og sparrer med om opgaverne.

Du kommer til at føre tilsyn indenfor en afgrænset gruppe af brancher, og efter grundig oplæring forventer vi, at du med en dialogbaseret tilgang kan føre tilsyn, og du på egen hånd kan vurdere og reagere overfor de væsentligste arbejdsmiljøproblemer.

Vi søger både tilsynsførende til brancherne indenfor bygge og anlæg samt social dumping og tilsynsførende til brancherne indenfor den offentlige sektor.

Bliv vores nye kollega
Vi forventer generelt, at du:

  • er interesseret i tværfaglige arbejdsmiljøproblemstillinger fx relateret til ulykkesforebyggelse eller forebyggelse af ergonomiske, kemiske, psykiske arbejdsmiljøproblemer m.m.
  • har interesse for tværfaglige arbejdsmiljøproblemstillinger
  • er positiv og konstruktiv i dit samarbejde både internt og eksternt samtidig med, at du mestrer myndighedsrollen
  • har forståelse for og gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • kan arbejde meget struktureret og selvstændigt, men samtidigt er en udpræget holdspiller
  • er ansvarsfuld og trives i en hverdag hvor tingene går stærkt
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • er rutineret IT-bruger.

For tilsynsførende til bygge og anlæg og social dumping vægter vi særligt, at du:

  • har en baggrund som fx ingeniør, bygningskonstruktør, eller teknisk fagprofil
  • har et grundigt kendskab til eller interesse i bygge- og anlægsbranchen, herunder arbejdsmiljøarbejde, organisering og arbejdsprocesser på byggepladser.

For tilsynsførende til den offentlige sektor vægter vi særligt, at du:

  • har en relevant uddannelse på bachelor eller kandidatniveau som fx terapeut eller psykolog med særlig vægt på ergonomisk og/eller psykisk arbejdsmiljø samt på organisations- og forandringsprocesser
  • har erfaring med systematisk indsamling af data og interview- og samtaleteknik.

Vi modtager dog også gerne ansøgninger fra kandidater med kompetencer indenfor maskin-, teknik- og kemiområdet.

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage  opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for personlig udvikling og at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter den 1. juni 2018.

Du bliver ansat som tilsynsførende efter gældende overenskomst. Arbejdstilsynet i Tilsynscenter Nord har adresse i Hadsten og et satellit kontor i Nørresundby. Der er mulighed for distancearbejdsplads.

Det er en betingelse, at du har kørekort til bil. Arbejdstilsynet stiller evt. tjenestebil til rådighed.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte tilsynschef Lars Toft Pedersen (generelt samt om den offentlige sektor) på tlf. nr. 7220 9756, eller tilsynschef Martin Skåning (bygge og anlæg samt social dumping) på tlf. nr. 7220 9723.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Michelle Mønster Petersen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf. nr. 7220 5279.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest onsdag den 21. marts 2018. Der kan blive gjort brug af test i forbindelse med rekruttering.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 14.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder