Gå til hovedindhold
Jobbet "Tilbudschef søges" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Gottlieb Paludan Architects søger en dygtig og struktureret leder af vores tilbudsarbejde. Vi rådgiver om planlægning, byggeri og anlæg med særlig fokus på at skabe værdi og velfærd gennem designløsninger, der integrerer arkitektur, infrastruktur og bæredygtige løsninger. Vi er knap 100 medarbejdere på tegnestuen i Nordhavn, København.

Vi er på udkig efter en kompetent og erfaren person, som kan lede og planlægge tegnestuens tilbudsarbejde. Tilbudschefen vil have det overordnede ansvar for dette arbejde, som løses i samarbejde med vores kommunikationsafdeling og tilbudsledere. Tilbudschefen vil have ansvar for styring og gennemførelse af tilbudsprojekter, intern og ekstern koordinering, personlig kontakt med fagpersoner og eksterne samarbejdspartnere. Til stillingen tilknyttes en tilbudskoordinator samt  studentermedhjælper. Tilbudschefen refererer til GPA’s ledergruppe.

De primære arbejdsområder

  • Ansvar for styring af tilbudsprocesser og pipeline
  • Ansvar for overvågning af portaler og planlægning af elektroniske udbud
  • Styring af rådgivningstilbud, herunder vinder- og prisstrategier
  • Planlægning og gennemførelse af tilbudsproces og styring af deadlines
  • Overlevering af vundne tilbud til projektledere
  • Ansvar for videreudvikling af metodebeskrivelser
  • Pipeline management og rapportering til ledelsen

I øvrigt

  • Sparring med kommunikations- og udviklingschef om opgaver, alliancer og forhåndsaftaler
  •  Udvikling af vinderstrategier i samråd med kommunikations- og udviklingschef samt afdelingschefer
  • Planlægning af prækvalifikationsansøgninger i samråd med kommunikations- og udviklingschef

Om dig
Vi søger en tilbudschef med solid erfaring i udarbejdelse og styring af tilbud i rådgiverbranchen. Vi ønsker os en teamplayer, som kan organisere og engagere et hold af fagspecialister omkring en tilbudsopgave. Punktlighed og præcision er vigtige egenskaber, og du skal sikre struktur og systematik - og samtidig være fleksibel - i de dynamiske processer omkring tilbud. Du arbejder tæt sammen med vores kommunikationsafdeling om budskaber, alliancer og strategier samt grafisk materiale.

Du er central i udvikling af strategier og kvalitet i hele tilbudsprocessen, og du er god til at skabe relationer på tværs af faggrænser. Du har et godt overblik og kan prioritere og målrette opgaver, således at deadlines overholdes.
Du er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation både på dansk og engelsk og rutineret bruger af office- og desktop programmer. Erfaring med kontrakter, rådgivningsaftaler og AB/ABR er absolut en fordel.

Vi tilbyder

  • En central rolle på Danmarks førende tegnestue inden for infrastruktur, energi og mobilitet.
  • Udvikling af tilbudsafdeling med mulighed for at ansætte tilbudskoordinator
  • Højt fagligt ambitionsniveau og fagligt stærke kolleger
  • Et godt arbejdsmiljø med faglige og sociale arrangementer
  • Løn efter kvalifikationer

Ansøgningsprocessen
Ansøgning og CV bedes fremsendt i ét samlet pdf-dokument via "Ansøg" linket.
Materialet vil blive behandlet fortroligt.
Anfør Ansøgning - tilbudschef i emnefeltet.

Deadline for ansøgning er mandag 18. marts 2019.
Ansøgninger behandles løbende.

Ved eventuelle spørgsmål kontakt HR-koordinator Carina Svanberg på tlf: 4171 8296.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder