Gå til hovedindhold
Jobbet "Tilbudsberegnere til Byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at vinde de spændende og komplekse projekter og vil du være med til at udvikle tilbudsteamet?
 
Med et stærkt bagland og som en del af STRABAG-koncernen har vi mulighed for at byde på nogle af Skandinaviens største og mest interessante bygge- og anlægsprojekter, og det går godt, så vi har rigtig travlt. Vi søger derfor tilbudsberegnere  indenfor fagområderne beton, indvendige arbejder og/eller installationer til at styrke vores tilbudsteam. Så har du erfaring fra byggeplads og går med en skjult beregner i maven eller har du flere års erfaring i lignende job, så send os straks en ansøgning.
 
Med base i Søborg og med reference til tilbudschefen vil dit daglige arbejde foregå i samarbejde med et engageret og internationalt team af kollegaer. Du vil få en central rolle - både i forhold til at vinde de gode og spændende projekter til ZÜBLIN, men også i forhold til at deltage i både udvikling og optimering af tilbudsprocessen, samt tilbudsorganisationen.
 
Vores organisation er kendetegnet ved team- og projektarbejde, og vi forventer, at du tager selvstændigt ansvar for din rolle i teamet og bidrager til et respektfuldt samarbejde med såvel interne som eksterne parter. Som tilbudsberegner får du ansvaret for at udarbejde tilbuddet - det kan enten være et tilbud du løser selvstændigt, eller et større tilbud, hvor du indgår i et team og opgaverne fordeles i samarbejde med tilbudschefen.     
 
Dine primære opgaver vil være at:    

  • gennemgå udbudsmateriale 
  • indhente relevant dokumentation til udarbejdelse af tilbud 
  • risikovurdere og fastlægge tilbudsstrategi 
  • indhente tilbud på leverancer og underentrepriser 
  • foretage mængdeudtræk fra BIM-Modeller eller ved opmåling
  • kalkulere delarbejder eller hele tilbudssager 
  • forberede materiale til priskommision
  • deltage i kontraktforhandlinger og sagsoverdragelse 
  • sparre omkring udførelsesmetoder med vores projektledere 
  • assistere projektledere i kontraherings- og udførelsesfasen  

Den rigtige kandidat:    
Er dig, som har en relevant byggeteknisk baggrund og erfaring med kalkulation af byggeri. Dit fagområde er ikke vigtigt, da vi søger flere beregnere med forskellige kompetencer. Det er tilgengæld vigtigt, at du medbringer et åbent sind og lysten til at gentænke vante processer, da vi arbejder på at styrke implementeringen af BIM i alle arbejdsprocesser. Kalkulationen foregår i RIB iTWO. Kendskab hertil er ikke et krav, idet vi tilbyder den nødvendige oplæring i programmet.    
 
Du er struktureret, analytisk og målrettet og formår at følge en opgave til dørs. Du har en positiv indstilling til dit arbejde i en udfordrende og til tider travl hverdag. Desuden arbejder du selvstændigt og udviklingsorienteret, og søger hele tiden den mest effektive løsning. Du er behersker dansk og engelsk i skrift og tale.    
 
Lyder det spændende?    
Så send os dit CV og en kort ansøgning og tag næste skridt på din karrierevej i selskab med vores fantastiske team, som sammen med dig vil udgøre kernen i vores motto ”Teams Work”.     
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder