Jobbet "Tilbudsberegner til projekter inden for styret boring " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi løser No-Dig-opgaver inden for styret boring, tunnelering og stålrørsgennempresning samt anlægsopgaver inden for jord, vej, belægning og afløb, hvor vi arbejder for offentlige bygherrer og især forsyningsselskaber i Danmark og Norden. Vi har specialiseret os i No-Dig-løsninger, som belaster miljø og omgivelser minimalt og bidrager til at løse fremtidens udfordringer med klimasikring. Til vores afdeling for Styret underboring søger vi en tilbudsberegner til udarbejdelse af tilbud på projekter i hele Danmark og Norden.

Dit ansvar fra start til slut
Din dagligdag vil primært være på vores kontor i Vejle, men med besøg på byggepladser. Her bliver du den drivende nøgleperson i tilbuds- og kalkulationsarbejdet i forbindelse med forskelligartede opgaver (typisk som fag- og hovedentrepriser), hvor størstedelen af arbejderne udføres i egenproduktion. Du kommer til at stå i spidsen for den samlede tilbudskalkulation fra start til slut herunder:

  • modtagelse af tilbudsforespørgsler
  • udarbejdelse af PQ-materiale
  • granskning af udbudsmateriale og dialog med kunder samt besigtigelse af opgaverne
  • indhentning af priser, kalkulere og vurdere tilbud fra underentreprenører
  • udarbejdelse af tilbuddet med tilhørende valg af udførelsesmetoder og beskrivelser af disse
  • opfølgning på tilbuddet ved kunden
  • overdragelse af projekter til udførende projektledere

I den udstrækning du har lyst, ser vi også meget gerne, at du selv er projektleder på nogle af projekterne, du er med til at beregne. Dette kan vi tilpasse ud fra dine ønsker. Generelt støtter vi vores kolleger i deres personlige og faglige udvikling, hvor vi bl.a. kan gøre brug af et stort udvalg af udviklingsmuligheder igennem Aarsleff-koncernen, som vi er en del af.

Din hverdag i teamet
Afdelingen Styret underboring består af ca. 25-30 engagerede kolleger, som generelt dækker ind og sparrer med hinanden både i tilbudsfasen og under udførelsen. Vores konstruktive dialog og sparring funderet i faglige problemstillinger foregår på tværs af faggrupper og erfaringsniveauer, hvilket falder os naturligt i dagligdagen, da vi alle kender hinanden og har en familiær stemning understøttet af en flad ledelsesstruktur. Det gode kollegiale miljø er vigtigt for os, og vi understøtter det bl.a. med forskellige sociale arrangementer. Desuden lægger vi vægt på, at man har mulighed for at skabe en god balance mellem privatliv og arbejdsliv, hvorfor du vil opleve store frihedsgrader i jobbet. 

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du har en byggeteknisk baggrund som fx ingeniør, bygningskonstruktør, byggetekniker eller lignende og har erfaring fra bygge- og anlægsbranchen herunder med tilbudsarbejde.

Du trives i en rolle, hvor du arbejder selvstændigt og systematisk med dine opgaver, da vi ofte arbejder med flere tilbudsopgaver på samme tid og har nogle skarpe deadlines. Samtidig har du også en evne til at opbygge relationer internt og eksternt, som du bringer aktivt i spil i dit daglige arbejde. 

Du er stærk til at formulere dig klart og tydeligt både i skrift og tale på dansk, samtidig med at du behersker engelsk på et højt niveau.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV via "Ansøg" knappen

Du kan læse mere om Østergaard A/S på www.oestergaardas.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig senest søndag den 21. august 2022.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.