Jobbet "Tilbudsberegner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at regne vindende tilbud sammen med entusiastiske kolleger og samarbejdspartnere? Er du er blandt de dygtigste til dit fagområde og har lyst til at være en del af en succes, så er jobbet som tilbudsleder eller tilbudsberegner i MT Højgaard måske noget for dig.

I MT Højgaard har vi i snart 100 år været kendt for vores store og komplekse bygnings– og anlægsprojekter. Vi skaber de rum, som danskerne lever, arbejder og bevæger sig i, og vi udfører blandt andet supersygehuse, broer, havneanlæg og aktuelt også datacentre. I forretningsområdet Anlæg og Beton Vest udfører vi alle former for anlægs- og betonarbejder samt vandbygning, hvor tilbudsafdelingen er ansvarlig for både kalkulationer samt håndtering og optimering af tilbudsprocessen indenfor de tre fagområder Råhus, Anlægsbeton og Vandbygning.  

Du vil få titel af tilbudsleder eller tilbudsberegner afhængig af din erfaring, og vil referere direkte til tilbudschefen.

En af styrkerne ved at arbejde i tilbudsafdelingen er vores evne til at samarbejde på tværs af organisationen. Vores tilgang til enhver tilbudsproces tager udgangspunkt i et tæt internt sammenhold og et godt samarbejde med eksterne partnere som rådgivere og leverandører.Din daglige base bliver på kontoret i Aarhus, men du vil skulle regne tilbud på projekter lokaliseret i hele Jylland og på Fyn samt øer.

Opgaver og ansvarsområder
Du får ansvaret for tilbuds- og kalkulationsudarbejdelse på total-, hoved, og fagentrepriser, hvor størstedelen af arbejderne udføres i egenproduktion. Du får en central rolle og er med i  tilbudsfasen fra start til slut, hvor din ekspertise medvirker til at skabe  flotte resultater i afdelingen. Dette opnås  i tæt samspil med dygtige og ambitiøse kollegaer i såvel egen afdeling som på tværs i organisationen.

Dine primære opgaver bliver at:

  • sikre en vinderstrategi og lede tilbudsprocessen i henhold til denne
  • kalkulere delarbejder i egenproduktion eller hele tilbudssagen, afhængig af sagens kompleksitet og størrelse
  • indhente tilbud på leverancer og underentrepriser
  • vælge materiel til gennemførelse af projekterne - i samråd med vores produktionsfolk
  • deltage i kontraktforhandlinger og sagsoverdragelse
  • sparre omkring udførelsesmetoder med vores projektledere
  • assistere projektledere i kontraherings- og udførelsesfasen

Om dig
Vi forestiller os at du har en byggeteknisk baggrund, evt. som bygningskonstruktør, byggetekniker eller ingeniør. Du har nogle års erfaring fra byggepladser og har et ønske om at fordybe dig i tilbudsarbejdet, eller også har du flere års erfaring med, og rutiner i udarbejdelse af tilbud og kontrahering, specielt i forbindelse med større hoved- og totalentrepriser, herunder byggeteknisk indsigt i materialer, udførelsesmetoder og priser.

Det forventes, at du selvstændigt kan stå for tilbudssagen samt koordinere og prioritere egne opgaver. Du er erfaren bruger af Office-pakken, og har du kendskab til kalkulationsprogrammet SIGMA eller andre kalkulationsprogrammer vil det være en fordel.

Derudover lægger vi vægt på, at du som person:

  • er resultatorienteret, vedholdende og tager initiative
  • arbejder systematisk og struktureret
  • har et godt humør og evner at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer
  • er respektfuld og professionel i din måde at arbejde på
  • er god til dialog og forhandling

Vi tilbyder
Et job i en ambitiøs virksomhed, der er del af koncernen MTH GROUP. Sammen har vi en vision om at blive den mest produktivitetsfremmende koncern i bygge- og anlægsbranchen. Vi stiller høje krav til vores medarbejdere, men vi tilbyder også store udviklingsmuligheder, og vi skaber rammerne for, at du kan være med til at sætte dit aftryk både på vores virksomhed og de projekter, vi skaber sammen. Samarbejde er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør. Vi tror på, at respekt, professionalisme og videndeling er forudsætningen for, at vi lykkes. Og vi ved, at et stærkt samarbejde med kunder, kollegaer og samarbejdspartnere i sidste ende er vejen til de bedste resultater.

Læs mere om at arbejde i MT Højgaard her.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt Tilbudschef Eva Kirstine Kjeldahl-Braad på telefon +45 2270 9540. 

Ansøgninger behandles løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder