Vi har fokus på at udnytte nye digitale muligheder til at understøtte og udvikle vores forretningsområder. Vi er i gang med en omstilling fra en IT-organisation med fokus på drift af it, til en organisation med fokus på at sætte retning for digitalisering og yde strategisk digitaliseringsstøtte til de vej- og trafikfaglige enheder. Test Management er i den forbindelse et fagligt speciale, som vi ønsker at styrke.

Dine opgaver
I Vejdirektoratet anvender vi både standardsystemer og specialudviklede løsninger, hvor udvikling og vedligehold varetages af forskellige leverandører. Dine opgaver vil spænde fra udarbejdelse af teststrategier og testspecifikationer i forhold til de enkelte projekter, som du vil indgå i, samt at få testmanagement etableret som disciplin. Vi er i gang med anskaffelse af et nyt og strategisk vigtigt Asset Management system, og det vil være en af dine første opgaver at tage ejerskab i tilblivelsen af teststrategien for dette.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Etablere test management som en disciplin i vores digitaliseringsområde
  • Udarbejde en overordnet teststrategi for vores applikationer - herunder også mere konkrete krav og specifikationer til leverancer for individuelle applikationer
  • Følge op på testleverancer, såsom testplaner, testprotokoller, testrapporter og drejebøger
  • Sikre og medvirke til etablering af testdata, samt understøtte automatisering af tests i det omfang det er formålstjenstligt og rentabelt
  • Yde sparring og rådgivning til projektledelsen omkring bl.a. testplanlægning, udførsel af test på alle relevante niveauer samt opstille krav til leverandørernes testkompetence

Din profil
Vi forstiller os, at du har en relevant IT-baggrund kombineret med konkret erfaring med test management.   

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har en ISTQB eller lignende certificering
  • Har interesse for vej- og trafikfaglige systemer
  • Har erfaring med test i agile udviklingsmiljøer
  • Har kendskab til DevOps og CI/CD
  • Kan være pragmatisk og finde løsninger inden for det muliges kunst 

Som kollega er du fleksibel og rummelig, og du er i stand til at skabe og vedligeholde stærke samarbejdsrelationer. Du formår at holde hovedet koldt og humøret højt, selv når det spidser til. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og samtidig være en teamplayer. Du har en god portion entreprenørånd og erkender, at resultater kan komme i trin.

Om os
Digitaliserings- og IT-området består af afdelingerne Strategi og forretningsudvikling, Udvikling og vedligehold samt Drift. I alt er vi ca. 55 medarbejdere, hvoraf størstedelen har arbejdsplads i Fløng. Vi ønsker at være kendetegnet ved en professionel håndtering af vores ansvar i et arbejdsmiljø, hvor vi er uformelle, positive og viser respekt for hinanden.

Du bliver en del af afdelingen Udvikling og vedligeholdelse, der består af ca. 20 medarbejdere med ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af en lang række af Vejdirektoratets applikationer. Vi arbejder med både vej- og trafikfaglige systemer og administrative systemer som ESDH, Intranet og ERP (SAP).

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Har du en akademisk baggrund, vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transport- og Boligministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng).

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Udvikling og vedligehold, Anita Bjørg Dalegaard, der kan træffes på telefon 4030 9673.  

Er du interesseret
Send dit CV hurtigst muligt eller senest 9. december 2020.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.