Gå til hovedindhold
Jobbet "Test- og Udviklingsingeniører" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Test- og Udviklingsingeniører til vores Two Stroke Operations-afdeling for Green Ship Propulsion Units

Vil du arbejde med avancerede skibsmotorer i en udfordrende rolle, der tager dig helt ind i maskinrummet på skibe og rederier rundt om i verden?

Vi søger test- og udviklingsingeniører til vores Two Stroke Operations-afdeling for Green Ship Propulsion Units, der arbejder for at gøre skibsfragt grønnere gennem dual fuel- og low emission-tiltag.

Som test- og udviklingsingeniør assisterer du vores kunder på skibe og rederier, når der opstår problemer med vores hypermoderne skibsmotorer. Den viden, du henter om bord, tager du med dig tilbage til tegnebrættet, hvor du samarbejder tæt med både R&D og Design om at perfektionere vores banebrydende teknologier.

”Vores motorer er state of the art og driver skibe over hele verden. I Operations arbejder vi meget tæt sammen med R&D og Design inden for både software og hydraulik. Her får du mulighed for at spille en afgørende rolle i finjusteringen af prototypemotorer,” fortæller afdelingsleder Allan Juul Larsen.

Bidrag til udviklingen af grøn teknologi
Du får omkring 80 højt specialiserede kolleger i vores Two-Stroke Operations-afdeling, som spiller en central rolle i vores Engineering og R&D-organisation. Her indgår du i et af vores professionelle teams, der yder teknisk support til vores kunder på deres skibe og rederier:

  • Team 1 arbejder med kontrolsystemer, mekanik, tests og målinger med fokus på implementering af gas og andre miljøvenlige brændstoffer.
  • Team 2 beskæftiger sig med Tier 3-teknologi, SCR og EGR til reducering af NOx.
  • Team 3 arbejder med den software, der styrer motorerne. Her vil du få ansvar for at indhente og analysere data til optimering af motorerne.

Få en hverdag, der tager dig verden rundt
Du supporterer vores kunder online såvel som on site. Som en del af team 1 og 2 kan du forvente op til 120 årlige rejsedage rundt om i verden, mens du som softwarespecialist kan forvente omkring 30 dage årligt, da du primært arbejder digitalt. Du rejser både alene på korte ture og i teams på større opgaver.

Du tester og troubleshooter banebrydende teknologi
Som test- og udviklingsingeniør specialiserer du dig inden for et af vores teams, men du løser alle slags opgaver. Du vil arbejde med banebrydende elektronisk styrede motorer, der er drevet af den nyeste miljøvenlige kontrolteknologi og nogle af verdens hurtigste high-power elektrohydrauliske systemer. Du kan derfor ikke undgå at opbygge stor specialistviden, når du:

  • installerer og troubleshooter mekaniske, hydrauliske og elektroniske motorkomponenter
  • vejleder vores kunder over e-mail og telefon samt on site
  • deltager i test af prototyper, primært hos vores producenter i Asien
  • deltager i møder med motorbyggere, rederier og underleverandører
  • bidrager til R&D-projekter.

Ingeniør eller maskinmester med forståelse for mekanik og elektronik 
Da alle vores mekaniske motorer styres elektronisk, er det afgørende, at du har en god grundlæggende forståelse for både mekanik og elektronik. Du trives lige godt med olie på fingrene som ved computeren, hvor du dykker ned i tekniske tegninger eller kommunikerer med kunder.

Endelig er det vigtigt, at du er parat til at kaste dig ud i en meget selvstændig rolle, hvor du får frihed til at træffe store beslutninger på egen hånd.

Vi forestiller os, at:

  • er ingeniør eller maskinmester med solidt kendskab til to-takts-motorer
  • sandsynligvis allerede har lidt erfaring, men du også kan være en nyuddannet
  • er i fysisk god form og fleksibel omkring arbejdstider og rejseaktivitet
  • det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde på havet
  • du taler og skriver engelsk.

I stillingen som softwarespecialist er det vigtigt, at du er parat til at sætte retningen for området. Her leder vi derfor efter dig, der er uddannet IT-, mekanik- eller elektronikingeniør og allerede har solid erfaring med software samt indsamling og analyse af data inden for teknisk R&D.

Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Allan Juul Larsen, leder af team 3, på 3385 2627, Peter Quaade, leder af team 1, på 4017 6081 eller Michael Beck Sondrup, leder af team 2, på 3385 2814. Vi tilbyder fleksible arbejdstider samt lønpakke med pension og tillæg for overarbejde.

Vi holder samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 13. juli 2018 via vores hjemmeside.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder