Test Managers til kvalitetssikring og test for stort it-program
Sidder du inde med stor viden om strukturerede testmetoder og -standarder, og har du erfaring med end-to-end test?
Sidder du inde med stor viden om strukturerede testmetoder og -standarder, og har du erfaring med end-to-end test? Har du lyst til at være en del af et stort it-projekt med politisk, medie og ledelsesmæssig fokus? Så er det dig, vi leder efter som Test Manager til kontoret Udvikling og Kvalitetssikring Vurdering i programmet ImplementeringsCenter for Ejendomsvurderinger (ICE), Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
En opgave med mening
Vi søger tre Test Managers til et dedikeret team på 7 medarbejdere i kontoret Kvalitetssikring og Test Vurdering, der i alt består af knap 50 medarbejdere fordelt på interne, indlånte og eksterne konsulenter. Kontoret varetager den overordnede kvalitetsstyring og test for programmet ICE, der løfter den helt centrale samfundsopgave, at alle boligejere betaler korrekt skat på baggrund af retvisende ejendomsvurderinger. Du vil derfor arbejde med en kompleks og meningsfuld opgave, hvor der samtidig er god mulighed for faglig sparring med dine kolleger og kontorchef. Ud over opgavens størrelse bliver det en spændende faglig udfordring for dig at bidrage til hele programmets trinvise implementering af shift-left tilgangen ift. test og kvalitetssikring.
Test Managerens opgaver indeholder følgende:
- Planlægge, styre og rapportere på testaktiviteter i programmet
- Sikre at testmiljøer, testdata og rapporteringsværktøjer bruges korrekt
- Planlægning af nødvendige testaktiviteter på tværs af alle involverede parter – både internt og eksternt, samt sikre, at test udføres inden for de fastsatte rammer
- Sikre at programmet fastholder sin høje testmodenhed og fortsat følger definerede retningslinjer
- Sikre løbende opsamling af erfaring, optimering af arbejdsprocesser og trinvis implementering af nye shift-left tiltag.
Din specifikke opgaveportefølje bliver fastlagt efter kompetencer og erfaringer og i samspil med de andre test managere i kontoret.
Du kommer til at indgå i et velfungerende fagligt og kompetent miljø med forskelligartede opgaver efter interesse, og stillingen giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du får desuden et tæt samarbejde med andre områder i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, på tværs af øvrige styrelser og med leverandører i forbindelse med planlægning, forberedelse og gennemførsel af tests.
Test Manager med et par eller flere års erfaring
Du kan både have et par eller flere års erfaring som Test Manager. Derudover er det en fordel – men ikke et krav – hvis du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som fx cand.IT, datanom, datamatiker eller lignede. Du har ligeledes en bred viden og erfaring med testmetodikker og -procedurer.
På grund af din brede kontaktflade er det vigtigt, at du er god til at samarbejde og kommunikere.
Derudover forventer vi, at du har erfaring med:
- Gennemførsel af hele testforløb (testplanlægning, udførsel, rapportering og afslutning)
- Løbende ledelsesrapportering
- Udarbejdelse og implementering af teststrategier
- Tids- og ressourcestyring samt opfølgning i forbindelse med testeksekvering
- Et eller flere teststyringsværktøjer
- Test og kvalitetssikring af agil udvikling ud fra koncepterne ”build in quality” og “shift left”
- Test med eksterne parter.
Ydermere vil det være en fordel, hvis du har:
- Kendskab til og/eller erfaring med strategier for automatiseret test
- Certificeringer så som ISTQB, Advanced Test Manager, Tmap, SAFe eller lign.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning samt CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Ansøg” senest den 06. juni 2022. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Morten Steen Tambour Jacobsen på tlf. 72 37 90 25.
Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og reference.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsen Nybrovej 116, 2800 Konges Lyngby.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.