Jobbet "Test Manager til Toldprogrammet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du gerne arbejde agilt under rammeværktøjet SAFe og har du et ønske om et job, hvor du er en proaktiv teamplayer, der, sammen med ligesindede, spiller ind med kreative løsninger, der højner kvaliteten og løfter effektiviteten? Så er EUTK programmet helt sikkert noget for dig!

Som vores nye Test Manager skal du agere i et stort agilt IT-transformationsprogram
I det daglige er du tilknyttet et eller flere projekter under Toldprogrammet. Du skaber det fulde overblik samtidig med at du holder styr på alle detaljerne. Du sidder i en central rolle og er i daglig dialog med testere, forretningen, det specifikke område du arbejder i og det overordnede løsningslag.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • udarbejde og vedligeholde testplaner for projekterne i samarbejde med projektets deltagere, leverandører og øvrige interessenter
  • være faglig ansvarlig for aktiviteter relateret til testplanlægning, testforberedelse og testafvikling
  • være ansvarlig for at alle krav testes, styre fejlrapportering og at resultater dokumenteres og rapporteres
  • koordinere fremskaffelsen af testdata og at de rette testmiljøer er klar inden testafviklingen
  • indgå i dialog med eksterne leverandører omkring testdækning og -kvalitet.

Bred og løsningsorienteret profil, der skaber relationer uden at blinke
Du har en relevant videregående uddannelse inden for IT, og har solid erfaring med test som fagdisciplin. Du har flere års erfaring som Test Manager, gerne fra større IT-programmer, hvor nye processer, datamodeller og IT-systemer skal udvikles og implementeres. Du kan omsætte forretningsbehov til systemkrav og kan dokumentere resultater fra lignende stillinger.

Derudover forventer vi, at du:

  • har deltaget aktivt i alle testaktiviteter i softwarelivscyklus (SDLC)
  • er metodestærk og kender din Test Manager værktøjskasse så godt, at du kan tilpasse den til den aktuelle situation
  • har kendskab til teststyringsværktøjer og gerne Azure og Jira
  • har relevante certificeringer såsom, ISTQB Advanced Test Manager, Tmap, SAFe eller lign.
  • har kendskab, og gerne erfaring, med testautomatisering
  • erfaring/ kendskab til at binde krav fra udbud sammen med Agile artefakter
  • er erfaren inden for agil udvikling, Build in quality og ”Shift-left”
  • er en teamplayer og god til at kommunikere (på dansk og engelsk).

Du er drevet af at levere brugerorienterede IT-løsninger i den aftalte kvalitet og inden for deadline. Som person formår du at samarbejde med forskellige interessenter på forskellige niveauer. Du er struktureret, kan holde mange bolde i luften, er hurtig til at danne dig et overblik over komplekse områder og du tager ansvar for opgaven.

Toldprogrammet EUTK
I Toldprogrammet er vi p.t. ca. 400 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere og eksterne konsulenter. Vi har mange forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Stemningen er god mellem os, omgangstonen uformel og selvom vi har travlt, spiller vi hinanden gode. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm station og har fri parkering i kælderen.

Den nye EU-toldlovgivning medfører væsentlige ændringer både for det danske erhvervsliv og i Toldstyrelsen, hvor hovedparten af den samlede IT-portefølje skal udskiftes. Det vil have meget stor betydning for den danske import og eksport, for det indre marked, for vores danske virksomheder og for vores kolleger i Toldstyrelsen, som vi arbejder tæt sammen med.

Dit kontor
Du ansættes i kontoret Udvikling, Test og Drift EUTK med omkring + 50 kolleger. Vi er et af de kontorer, der skal vokse i størrelse, så du får løbende flere kolleger. Vi hjælper hinanden og arbejder tæt sammen for at øge kvaliteten i alt, hvad vi arbejder med. Der er en høj grad af fællesskabsfølelse og et godt samarbejde iblandt os.

 ”Du bliver en del af et kontor og en organisation, hvor test er højt på dagsordenen. Vi kan se, at vores ekspertise og rådgivning virkelig værdsættes på de projekter vi sidder med, og det gør jo også, at det er sjovt og udfordrende at møde på arbejde.” fortæller din nye kontorchef Jan Thorbjørn Bolton og fortsætter ”Og så er det også fedt at vide, at det vi sidder og arbejder på hver dag, kommer til at gøre en forskel for dansk erhvervsliv”.

Der er gode muligheder for kompetenceudvikling og sparring, og vi garanterer varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg” hurtigst muligt og senest den 28. august 2022 kl. 12.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Laurs Rasmus Schifter på telefon 72 37 32 71. Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Der indkaldes til samtaler løbende.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder