Gå til hovedindhold
search
Jobbet "Test-manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du levere agil og systematisk test-management af PET’s egenudviklede applikationer?

PETs it-medarbejdere er en af drivkræfterne bag udviklingen af PET. Som en del af it-området er du med til at understøtte vores forretningsudvikling med udgangspunkt i brugernes behov.
Den konstante udvikling af it-understøttelsen er en central forudsætning for, at PET fortsat kan løse sine operative opgaver korrekt og effektivt.

Dynamisk team af agile softwareudviklere
Du indgår i et dynamisk team af agile softwareudviklere, hvor du
medvirker til fortsat udvikling af PETs it-platform. Sammen leverer I egenudviklede applikationer, som lever op til definerede forretningsbehov, har høj kvalitet og bliver succesfuldt idriftsat.
Vi arbejder agilt og vægter de underliggende principper højt, hvor du får en stor grad af medindflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver og deres indhold.

Test manager i eksterne og interne udviklingsprojekter
Du deltager i både de eksterne og interne projekter, hvor opgaverne
spænder fra forretningsafklaring, analyse og design, udarbejdelse af test specifikationer/cases og gennemførsel af test til planlægning og optimering af den nuværende teststrategi og model for kvalitetssikring. 

Du bliver en del af en udviklingsafdeling, som kontinuerligt forsøger at forbedre kvaliteten af it-leverancerne.
Du tager herudover også forretningens brugere i hånden og sikrer, at de får udført brugertests.

Solid it-forståelse indenfor test
Du har en god it-forståelse og eventuelt en baggrund som datalog, ingeniør, datamatiker eller noget helt fjerde.
Du kan være nyuddannet eller have beskæftiget dig med testområdet i en årrække. Frem for alt brænder du for agil testmanagement og hele den spændvidde af opgaver, som falder indunder her.

Erfaring med et eller flere af følgende områder ses som et stort plus:
• Planlægning, design og gennemførsel af test i en agil kontekst
• Erfaring med regressions, funktionelle og acceptancetests
• Samarbejdsværktøjer som JIRA, Confluence og TestRail
• Erfaring med at indgå i et udviklingsteam som Scrum master

Vi optimerer, forbedrer og udvikler os løbende, og du skal derfor kunne udfordre den måde tingene gøres på samt være indstillet på at præge vores eksisterende teststrategi.
Du skal kunne påtage dig forskellige roller, eksempelvis som udførende tester under udviklingsprints og som testleder i større brugerdrevne workshops og i forbindelse med acceptance tests.

Foruden dine faglige kvaliteter har du humor og er vellidt af dine kollegaer. Du får energi af at indgå i faglige diskussioner og finder det interessant at være en del af udviklingen fra idé til færdigt produkt.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2019.

Dit arbejdssted bliver Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.
Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at ansøgere behandler ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces med den højeste grad ad diskretion.
Ved eventuel ansættelse vil yderligere vejledning omkring fortrolighed blive givet.

Kontakt og ansøgning 
Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.politi.dk.
Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.
Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling.
Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.