Tekniske opstillinger og problemløsning
Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af vores måletekniske laboratorier med 29 kompetente og engagerede kolleger, som arbejder med avancerede målesystemer og kalibrering. Vores fornemste opgave er at sikre, at små og store virksomheder i Danmark og i udlandet med sindsro kan benytte deres måleudstyr, således at deres strenge kvalitetskrav overholdes. Vores kunder kommer fra mange forskellige brancher, fx produktion af medicin eller fødevarer, energiforsyning m.v.

Du kommer til at indgå i et dynamisk og fagligt udfordrende miljø, hvor dine arbejdsopgaver vil være:

  • At hjælpe til med vedligehold, udvikling og konstruktion af state-of-the-art udstyr i måletekniske opstillinger inden for bl.a. tryk, temperatur, kraft, fugt og elektriske parametre
  • At lave automatiske styringer og målinger af og med måleinstrumenter
  • Forefaldende arbejde, så laboratoriet og afdelingen fremstår professionelt

Den ugentlige arbejdstid er mellem 5-10 timer, men aftales nærmere efter behov og kan være ret fleksibel.

Praktisk orienteret studerende
Du er i gang med en uddannelse som ingeniør, fysiker el.lign. og har gerne en håndværksmæssig baggrund.

Derudover forventer vi at:

  • Du hurtigt kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger og er god til at finde praktiske løsninger
  • Du ikke er bange for at tage fat, også når det bare er med en fejekost
  • Du er selvstændig, omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Du sætter en ære i at arbejde ihærdigt og vedholdende, til dine opgaver er løst
  • Du trives i en uformel organisation med højt aktivitetsniveau og har godt humør
  • Du er mødestabil og villig til at yde en ekstra indsats, når behovet er der

Det vil desuden være en fordel, hvis du kan programmere i LabVIEW, MATLAB el.lign.

Installation og Kalibrering
Installation og Kalibrering er en del af Teknologisk Instituts division for Energi og Klima, der er et af landets største udviklingscentre. Centret er placeret i Aarhus og har en række laboratorier, hvor vi arbejder med kalibrering af fugt, temperatur, tryk, kraft, lufthastighed, vand- og luft-flow samt elektriske parametre. Samtidig har vi landets største udbud af kurser om måleteknik.

Teknologisk Institut medvirker til udviklingen af nye energieffektive produkter og processer. Vi sikrer, at samfundet kan bruge bæredygtige energiteknologier og medvirker til at energieffektivisere bygninger samt industri- og transportsektoren.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Dennis Dam Sørensen på tlf. 7220 3227 eller mail dds@teknologisk.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning snarest, dog senest d. 25. juli 2021.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Send ansøgning via "ansøg" knappen øverst på siden

Ansøgningsfrist: 25-07-2021
Arbejdssted: Aarhus
Hjemmeside: http://www.teknologisk.dk
Besøg os på LinkedIn

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder