Jobbet "Teknologirådgiver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologirådgiver til Forsvarets Videnscenter

Har du lyst til at arbejde med de nyeste teknologier og forskningstiltag inden for forsvarsområdet, med stor national og international kontaktflade, herunder EU forsvarsfond? 
Vi kan tilbyde dig en spændende og udfordrende stilling som ingeniør i et stærkt team af tekniske specialister i vores Videncenter i Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen i Ballerup.

Om os
I Videnscenteret arbejder vi med forsvarsrelevante højteknologier i Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen samt eksternt for Forsvarets operative myndigheder i form af rådgivning, analyser og tekniske målinger. Videnscentret har meget stor berøring med tilsvarende organisationer i udlandet samt industrier og universitetsmiljøer i både ind- og udland.

Videnscentret består for tiden af 12 højtuddannede medarbejdere, og ligger organisatorisk under Værnsfælles Forretningsområde i Kapacitetsansvarlig Luftsystemer, der har cirka 210 ansatte. 

Vi har en uformel omgangstone med høj faglighed, og hverdagen er varieret og spændende, da der konstant er nye, fagligt spændende udfordringer. Videnscentret består af en række nyansatte initiativrige medarbejdere, og du vil have mulighed for at præge centrets arbejdsform og trivsel.

Om stillingen
Du skal varetage selvstændig forskningsbaseret og eksperimentelt baseret rådgivning og formidling af forskningsresultater til Forsvarets myndigheder.

Du skal generelt yde rådgivning i materielfaglige anliggender, og vil indgå som ekspert i diverse projekter og med analyser vedrørende fagligt brede problemstillinger.

Du vil få en central rolle i det nye EU initiativ omkring forsvarsfond, og vil indgå i en række relevante aktiviteter i den forbindelse.

Der kan i stillingen være behov for at yde støtte til sagsbehandling inden for radar, elektrooptik og elektronisk krigsførelse i relation til flyvevåbnets, søværnets og hærens platforme. Deltagelse på ad hoc basis i større projekter, eksempelvis ved indkøb af nye større kapaciteter som platforme, samt sensorer til Forsvarets platforme. 

Videnscentret har ligeledes en række målekapaciteter bestående af egenudviklet radarsystem, elektrooptiske og akustiske systemer samt andre sensorsystemer. Der søges medarbejdere til at videreføre disse systemer både hardware- og softwaremæssigt. Disse systemer anvendes til målinger på fly, helikoptere, skibe, køretøjer samt en række tilhørende materialer. 

Du skal forvente at deltage i NATO Science & Technology Organization og i samarbejdet med andre NATO-instanser. Du vil også skulle deltage i forsøg og øvelser både nationalt og internationalt. Du skal ligeledes forvente at blive involveret i ballistisk missilforsvarsaktiviteter.

Du skal endvidere forvente at udføre projektledelse, herunder sagsbehandling for Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsens medfinansieringsprojekter (Finanslovens §12.29.01). Dette område giver i særlig grad mulighed for at samarbejde med dansk industri, heriblandt små iværksætterfirmaer med pionerånd inden for forsvarsrelevante teknologier. 
Herudover skal du yde faglig assistance på enkelte myndighedsopgaver inden for eksempelvis militær eksportkontrol.

Der må påregnes nogen rejseaktivitet.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau som civilingeniør eller lignende - gerne med en forskningsmæssig overbygning på ph.d. niveau eller tilsvarende og gerne med nogle års erfaring. 

Det afgørende er, at du har interesse for det militærteknologiske fagområde og har erfaring fra forsknings- eller udviklingsmiljøer. 
Det vil være en fordel, at du har et overordnet kendskab til mindst et af Videnscentrets faglige områder (læs mere på www.fmi.dk/forskning). Har du samtidig erfaring med aktiviteter inden for EU området, vil det umiddelbart være en fordel.

Det er vigtigt, at du trives i en travl hverdag. Du tænker analytisk og er god til at opbygge netværk.

Som person er du fagligt struktureret og forstår at samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesketyper.

Derudover er du grundig og kvalitetsbevist i forhold til dine arbejdsopgaver og er i stand til at formidle tekniske problemstillinger på en klar og forståelig form.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Der vil være mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen. Til ansættelsen er der tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde godkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning 
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef, seniorrådgiver Steen Søndergaard på telefon 7281 5271, eller via mail: FMI-LU-CHVV@mil.dk

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anett Brund Kronborg på telefon 7281 9135.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.

Ansøgningsfristen er den 22. juni 2018, med forventede samtaler i uge 26/27.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder