Jobbet "Teknologiformidler med erfaring inden for industriel automation" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du spille en vigtig rolle i digitaliseringen af den danske produktion inden for alle industrier - fra produktion af småkager og svinekamme til vindmøller og bæredygtige energiløsninger?

Vi søger en salgs- og forretningsorienteret Teknologiformidler (TIA Promoter) til vores stærke SIMATIC team, som kan formidle viden og erfaring til vores kunder om den optimale anvendelse af vores automationsprodukter, løsninger og teknologier. Du bliver en del af landets største afdeling for industriel automation, og vil indgå i et team af superkompetente kollegaer med en veludviklet sans for humor. Vil du høre mere om stillingen, så klik her.

Dit tekniske udgangspunkt vil være SIMATIC og ikke mindst TIA-portalen, som er fremtiden inden for Factory Automation. Stillingen er en nyoprettelse, og du kommer til at støtte op omkring brandingen af TIA-portalen samt de øvrige SIMATIC produkt- og teknologiområder. Din nye arbejdsplads bliver Siemens Digital Factory / Process Industries and Drives, der er en division i Siemens. Vi tilbyder virksomheder i produktions- og procesindustrien totalt integrerede løsninger inden for automation, industriel it, industriel kommunikation, drev, og meget mere.

Din rolle
Du vil indgå i et tæt samarbejde med den øvrige Siemens organisation omkring produkt- og systempræsentationer, presales rådgivning, samt indgå i en teknologidialog og udvikle løsningsdesign i samarbejde med kolleger og kunder. Din primære opgave vil være at formidle knowhow og erfaring således, at vores kunder får det fulde udbytte af vores automationsprodukter og systemer. Du vil blive tilknyttet vores kontor i Ballerup eller Århus, men der vil også være mulighed for hjemmearbejde. Der vil som udgangspunkt være tilknyttet en firmabil til jobbet.

Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet automationsteknolog, maskinmester eller har en tilsvarende teknisk uddannelse
  • Du har et kommercielt mindset, er udadvendt og nyder at formidle teknologi
  • Du har min. et par års praktisk erfaring med industriel automation herunder at gennemføre automationsprojekter
  • Du behersker dansk og engelsk skriftligt og mundtligt
  • Du vil skulle gennemgå et skræddersyet træningsforløb, således at du bliver klædt optimalt på til at kunne formidle den nødvendige produktspecifikke viden. Ligeledes vil din viden løbende blive vedligeholdt via kurser etc.

Personlige kompetencer:

  • Som person er du nysgerrig og nyder at sætte dig ind i den nyeste teknologi
  • Dine kommunikationsevner er særdeles gode, og du kan formidle viden og erfaring på en pædagogisk måde
  • Du trives i et tæt samarbejde med både kunder og kolleger

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en åben og dynamisk kultur, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer, skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. Se mere om din potentielle nye arbejdsplads her.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Lars-Peter Hansen på tlf. +45 2129 9650

Send din ansøgning snarest muligt, ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder