Vi søger en teamleder til en nyoprettet stilling i sektionen EP Teknisk Support i Elektrificeringsprogrammet. Sektionen varetager support på tværs af programmet og leverer bl.a. byggeledere og fagtilsyn til vores mangeartede projekter.

Banedanmark er i gang med en historisk udbygning af jernbanen. Med Infrastrukturplan 2035 – regeringens vision for en grøn og bæredygtig bane, som binder Danmark bedre sammen – er der kommet endnu mere fart på opgraderingen af jernbanen.

Banedanmark bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane, til nye moderne el-tog, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Det gør vi ved at opdatere jernbanen med nyt kørestrømsanlæg, transformatorstationer og styringsenheder. Elektrificeringen udføres samtidig med, at der installeres nyt signal system, gennemføres hastighedsopgraderinger af spor- og linjeføring, modernisering af perroner, ombygning af broer og andre mindre opdaterings- og vedligeholdelsesprojekter på de pågældende strækninger.

En teamleder som har mod på at jonglere med ressourcer
Du får ansvaret for omkring 10 medarbejdere og du kommer til at deltage i rekrutteringen af nogle af dem. Som teamleder har du ansvar for dine medarbejderes motivation og udvikling.  Du står for tildeling af opgaver til medarbejderne. I nogle projekter kommer du selv til at deltage aktivt og du har derfor rig mulighed for at fastholde din faglighed.

Som teamleder for byggelederne, får du ud over ovenstående også ansvar for at indhente ressourcer til de forskellige fagtilsyn som efterspørges samt at koordinere anvendelsen af disse. Dermed bliver ressourceplanlægning en stor del af dit arbejde.

Vi forestiller os, at du har erfaring som byggeleder og gerne har en uddannelse som ingeniør eller med lignende uddannelse med tilsvarende tekniske kompetencer. Samtidig har du dokumenteret erfaring med ressourceplanlægning og udbudsprocesser, da vi i Elektrificeringsprogrammet har mange projekter af forskellig karakter, som skal forsynes med tilsyn.

Hvis du tidligere har været leder, vil dette være en fordel.

Som person kan du håndtere mange bolde samtidig og bevare overblikket. Du er ansvarsbevidst og kan se det store billede uden at tabe fokus på detaljerne. Du har et godt øje for optimering af vores processer og arbejdsmetoder samtidig med, at du kan formidle denne viden videre til dine medarbejdere.

Du besidder evnen til at skabe gode og vedholdende samarbejdsrelationer. Du har gode styringsmæssige evner og er vant til at arbejde selvstændigt under ansvar.

Løn 
Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Lone Skaaning.

Send os din ansøgning og dit CV snarest muligt, idet vi løbende indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.