Jobbet "Teknisk specialist til området for sveller" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Banedanmark er i gang med en historisk udbygning af jernbanen. Med Infrastrukturplan 2035 – regeringens vision for en grøn og bæredygtig bane, som binder Danmark bedre sammen – er der kommet endnu mere fart på opgraderingen af jernbanen. Derfor søger vi en teknisk systemansvarlig for sveller, som kan være med til at realisere visionen om fremtidens grønne og attraktive jernbane.

Som teknisk systemansvarlig bliver du en del af vores stærke faglige miljø i Infrastrukturdivisionen i teamet Spor Systemer, hvor vi har ansvaret for sporet. I afdelingen udvikler vi regler og normer, hvilket bruges som grundlag for design, projektering og vedligeholdelsen af sporet i Banedanmarks projekter. Vi udfører også analysearbejde, der danner grundlag for de beslutninger der træffes inden for det sportekniske område. Ligeledes arbejder vi med sporrelaterede udviklingsopgaver og har medansvar for de tekniske løsninger i Banedanmarks sporprojekter og i vedligeholdelsen.

Du får tjenestested i Fredericia eller Ringsted. Du skal forvente noget rejseaktivitet mellem vores kontorer i hhv. Fredericia, Ringsted og København.

Systemansvarsområdet for sveller

I dit arbejde med systemansvarsområdet for sveller vil du have et tæt samarbejde med Banedanmarks svellefabrik i Fredericia, der producerer sveller til Banedanmarks infrastrukturprojekter, herunder hvis der sker designændringer, der har indflydelse på de producerede sveller og den tekniske dokumentation. En af dine kerneopgaver bliver udarbejdelse og vedligeholdelse regler og normer for beton- og træsveller der lever op til den europæiske og danske lovgivning, standarder og sikkerhedskrav, samt udstedelse af dispensationer til projekter i Banedanmark. Du er specialist på dit område og vil derfor ofte blive brugt som support og rådgiver for projekter. 

Ydermere vil du indgå i et naturligt og tæt samarbejde med dine øvrige TSA-kollegaer i Spor Systemer, der også vil agere som sparringspartnere ift. problemstillinger på systemansvarsområde.

Ingeniør med erfaring indenfor beton og sveller

Du har en længere videregående uddannelse – gerne som ingeniør eller en akademisk baggrund med en tilsvarende teknisk tyngde. Det er en fordel, hvis du:

  • Har kendskab til jernbaneinfrastruktur, særligt hvis du har arbejdet specifikt med beton- og træsveller, og f.eks. har kendskab til alkali kisel reaktioner i beton
  • Tidligere har arbejdet med mekaniske og byggetekniske komponenter og materialer i beton og træ.
  • Er vant til at arbejde analytisk, og er vant til at arbejde og behandle store datamængder.

Det vigtigste er dog, at du er teknisk velfunderet og har en interesse for jernbanen og sporområdet.

Løn  

Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt teamleder Rasmus Schjærff Kjøller på tlf. 6113 4879. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da samtaler holdes løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.