Jobbet "Teknisk specialist til området for banens fritrumsprofil" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Banedanmark er i gang med en historisk udbygning af jernbanen. Med regeringens vision om en grøn og bæredygtig jernbane, er der kommet endnu mere fart på opgraderingen af jernbanen. Derfor søger vi en teknisk systemansvarlig for banens fritrumsprofil, som kan være med til at realisere visionen om fremtidens grønne og attraktive jernbane.

Som teknisk systemansvarlig (TSA) bliver du en del af vores stærke faglige miljø i Infrastrukturdivisionen i teamet Spor Systemer, hvor vi har ansvaret for sporet, herunder fritrumsprofilet (beskriver bl.a. hvor tæt faste genstande må komme til sporet). I teamet udvikler vi regler og normer, der bruges som grundlag for design, projektering og vedligeholdelsen af sporet i Banedanmarks interne og eksterne projekter. Vi udfører også analysearbejde, som danner grundlag for de beslutninger, der træffes, inden for det sportekniske område. Ligeledes arbejder vi med sporrelaterede udviklingsopgaver og har medansvar for de tekniske løsninger i Banedanmarks sporprojekter og i vedligeholdelsen af sporet.

Du får tjenestested i Fredericia eller Ringsted. Du skal forvente rejseaktivitet mellem vores kontorer i hhv. Fredericia, Ringsted og København.

Systemansvarsområdet for banens fritrumsprofil og overvågningssystemer
I dit arbejde med systemansvarsområdet for fritrumsprofiler vil du have et tæt samarbejde med Banedanmarks øvrige afdelinger samt interne og eksterne projekter.

Dine kerneopgaver bliver:

  • at udarbejde og vedligeholde regler og normer for fritrumsprofiler, samt bl.a. regler for sporafstande, frispormærker og sikkerhedszoner på perron, så de overholder gældende europæisk og dansk lovgivning og euronorm standarder.
  • at udstede dispensationer til projekter i Banedanmark samt for eksterne projekter, der arbejder på Banedanmarks areal.
  • at modtage og behandle fritrumsprofildata til Banedanmarks database på området. Denne database ligger bl.a. grunden til at kunne udstede tilladelse til at køre på Banedanmarks infrastruktur. Data kommer fra en scanning af Banedanmarks infrastruktur og er en del af digitaliseringen i Banedanmark.
  • at planlægge indmålingskampagner ved scanning til Banedanmarks database for overvågning af registrerede genstande nær frirumsprofiler i Banedanmarks infrastruktur.
  • at udarbejde kravspecifikationer til udbud, og sørge for at dokumentationsgrundlaget for dit TSA-område er opdateret, herunder de tegninger der er jernbanesikkerhedsbærende.

Som systemansvarlig for banens fritrumsprofil er du specialist på dit område og vil derfor ofte blive brugt som support og rådgiver for både kollegaer og eksterne leverandører.

Du skal kunne lide at fordybe dig i tekniske problemstillinger, men også have drivkraft til at opsøge informationer fra dine europæiske kollegaer.

Ydermere vil du indgå i et naturligt og tæt samarbejde med dine øvrige TSA-kollegaer i Spor Systemer, der også vil agere som sparringspartnere ift. problemstillinger på systemansvarsområdet.

Ingeniør med forståelse for tekniske regler og dokumentation
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som ingeniør samt gerne erfaring i forhold til de opgaver, du skal varetage.

Du har gerne jernbaneerfaringsbaggrund eller interesse herfor med en tilsvarende teknisk tyngde. Det er en fordel, hvis du:

  • Har kendskab til jernbaneinfrastruktur
  • arbejder analytisk og er vant til at arbejde med og behandle store datamængder.
  • Er god til at planlægge dine opgaver, også i en omskiftelig hverdag

Løn  
Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt Sektionschef Pernille Jøndrup på tlf. 41 77 35 77. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da samtaler holdes løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.