Jobbet "Teknisk specialist til jernbanens perroner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Banedanmark er i gang med en historisk udbygning af jernbanen. Med Infrastrukturplan 2035 – regeringens vision for en grøn og bæredygtig bane, som binder Danmark bedre sammen – er der kommet endnu mere fart på opgraderingen af jernbanen. Derfor søger vi en geografisk fagspecialist/teknisk projektejer for perroner, som kan være med til at realisere visionen om fremtidens grønne og attraktive jernbane.

Har du mod på en stilling, hvor du er med til at sætte dagsordenen for perronvedligeholdet og -fornyelsen i Banedanmark, styrer vedligeholdet øst for Storebælt og deltager aktivt i udviklingen af opgaverne i teamet til gavn for Banedanmark? Så er det måske dig, der er vores nye geografiske fagspecialist/tekniske projektejer for perroner. Du bliver en del af teamet Bygninger & Perroner, der er en del af sektionen Broer & Bygninger i Infrastrukturdivisionen. Du får ni dygtige kolleger med hvert deres ansvarsområde, hvor vi bl.a. er ansvarlige for vedligehold af Banedanmarks ca. 2.400 bygninger og 540 perroner. Dit tjenestested bliver i Ringsted.

Mangfoldige opgaver med ansvar
Dine primære opgaver bliver at styre det afhjælpende og forebyggende vedligehold af perroner øst for Storebælt samt foretage/igangsætte inspektioner. Herunder skal du udarbejde analyser inden for området og indstille projekter til fornyelse samt granske/godkende projekterne i forbindelse med ny-anlæg og fornyelse frem til aflevering. Endvidere skal du være med til at sætte krav til perroners indretning og konstruktion samt deltage i tværfaglige projekter i Banedanmark som teknisk projektejer. 

Du har en positiv og åben attitude, der supplerer din faglighed godt
Du er uddannet bygningsingeniør og vi ser gerne at du har erfaring med vedligehold af konstruktioner/bygværker. Du har nogle års erfaring og sidder måske i dag i en lignende stilling hos en kommune, rådgivende ingeniør, entreprenør eller tilsvarende. Du har erfaring med inspektioner af konstruktioner samt styring af byggesager, kontakt til og styring af håndværkere, rådgivere mv. Du har ligeledes erfaring med at ordre og styre vedligeholdelsessager i SAP eller lignende systemer.

Det vigtigste er dog, at du har lyst til og trives med de nævnte typer opgaver. Ligeledes forestiller vi os, at du finder det naturligt for at foretage løbende forbedringer af vores opgaver og processer, også når de vedrører andre.
Vi forventer, at du arbejder godt både selvstændigt og sammen med dine kolleger. Du arbejder engageret og har sans for detaljer uden at miste overblikket. Vi giver dig plads til, at du kan komme på banen med dine input.

Løn
Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte teamleder Kåre Stig Nielsen på tlf. 26845466 eller Geografisk fagspecialist/Teknisk projektejer for perroner Kurt Amby tlf. 61465141. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.