Jobbet "Teknisk specialist til håndtering af ledningsanlæg ved jernbanen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Trives du i en stilling der både foregår ved et skrivebord og ude i marken? Og brænder du for en grøn og bæredygtig jernbane?

I stillingen som teknisk projektejer bliver du en del af sektionen Arealer og Forvaltningsmyndighed, hvor vi arbejder med arealforvaltning samt teknisk vurdering og forvaltning af interne og eksterne ledningsanlæg ved jernbanen. Det er vores ansvar at vurdere og sagsbehandle ledningsanlæg, som skal krydse vores arealer og spor samt sikre, at de lever op til de gældende krav for jernbanesikkerheden.

Du kan i stillingen enten have arbejdsplads på vores kontor i Fredericia eller i vores nye hus i Ringsted afhængigt af, hvor du er bor.

Vurdering og godkendelse af ansøgninger samt tilsyn i marken
Dine opgaver bliver primært at vurdere ansøgninger om etablering af ledningsanlæg under eller nær jernbanesporene. Vurdering af ansøgningsmaterialet indbefatter, at du bl.a. skal forholde dig til jordbundsforhold, boremetode, geoteknik og Common Safety Methods Risk Assessment (CSM-RA). Derudover fører du tilsyn i marken. Her sikrer du, at arbejdet overholder tilladelsens betingelser - specielt de store og mere komplicerede ledningskrydsninger. Der er således behov for, at du er systematisk, vidende og kan hjælpe med at bevare det høje sikkerhedsniveau på jernbanen.

Ledningsanlæg og gravearbejde skal godkendes i forhold til vores regelværk. Før ledningsanlæg kan etableres skal der desuden tages hensyn til vores andre anlægselementer og forhold på banearealerne. Det kan for eksempel være broer, mastefundamenter, sporskifter og evt. andre anlægsprojekter.

Er du nysgerrig på et nyt fagområde inden for jernbaneverdenen?
Du er uddannet ingeniør, geolog eller har anden geoteknisk uddannelse. Du kan med fordel have erfaring med udførelse, planlægning og beregning af anlægsarbejde. Derudover har du måske kendskab til arbejdet med offentlig forvaltning. Det er en fordel, hvis du har forståelse for geoteknik, GIS, statik samt kendskab til den praktiske udførelse af borearbejdet og forståelse og interesse for CSM-RA og sikkerhedsledelse.

Som person er du åben, konstruktiv og opsøgende i din tilgang til opgaver og kolleger. Vi lægger også vægt på, at du er samarbejdsorienteret og kan kommunikere på alle niveauer. Du er ansvarsbevidst og vant til at løfte opgaver med stor selvstændighed og din arbejdsomhed smitter af på dine omgivelser. Du trives med struktur og fokus på detaljen, hvor din kritiske indstilling og nysgerrighed gør, at du stiller de vigtige spørgsmål til ansøgningsmaterialet. Du går til opgaverne på eget initiativ og med godt humør. Du arbejder godt både alene og sammen med dine kolleger. 

Det er vigtigt, at du trives i et dynamisk arbejdsmiljø med flere sideløbende projekter samtidigt. Her er din evne til at prioritere dine opgaver afgørende. Du formår at fordybe dig i omfattende projektmateriale uden at miste overblikket. Du har det godt med at sparre og samarbejde med andre, ligesom du arbejder struktureret og sætter en ære i at forventningsafstemme med dine kolleger. 

Løn 
Hvis du er akademiker ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Er du Skov- og Landskabsingeniør eller Have- og Parkingeniør ansættes du i forhold til Organisationsaftalen for Skov- og Landskabsingeniører, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Ansættes du ikke i forhold til Organisationsaftalen for Skov- og Landskabsingeniører, aftales løn efter overenskomst med relevant fagforening.

Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Teknisk projektejer Morten Roos på telefonnummer 61963213 eller sektionschef Lene Barner-Rasmussen på telefonnummer 51663665. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning og cv hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.