Jobbet "Teknisk specialist inden for svejsning og metallurg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknisk specialist inden for svejsning og metallurgi i Fredericia eller Ringsted

Er du teknisk velfunderet og har du interesse for jernbanen?

Banedanmark søger en teknisk specialist (teknisk systemansvarlig), som med både faglighed og selvstændighed kan løfte det tekniske ansvar omkring svejsning og metallurgi inden for skinnestål.

Du bliver en del af sporområdet, hvor vi arbejder med sporrelaterede normer, standarder og ad hoc løsninger og har medansvar for de tekniske løsninger i sporprojekter såvel som i det daglige vedligehold af jernbanen. Du vil arbejde tæt sammen med den teknisk systemansvarlige (TSA) for NDT (non destruktive test f.eks. UT og EC), TSA sporskifter, ass. TSA NDT, samt de svejseansvarlige i driften.

Tjenestestedet er i Fredericia eller i Ringsted alt efter dit ønske. Ønsker du tjenestested i Ringsted, er vi dog indtil november placeret i København, hvorefter vi flytter hele arbejdsstedet til Ringsted.  Du skal forvente begrænset rejseaktivitet mellem kontorerne.

Opgaver i relation til de tekniske systemer
I samarbejde med de øvrige tekniske systemansvarlige sikrer du et opdateret normgrundlag for anlægsprojekter og for vedligehold af sporanlæg baseret på blandt andet krav fra Europæiske regler og standarder samt egne analyser.

Du får ansvaret for dialog, samarbejde og sparring med svejseorganisationen i Banedanmark, og du vil desuden bruge tid på sporteknisk rådgivning, vejledning og sparring med resten af Banedanmark på dit fagområde. Du kommer også til at bruge tid på tekniske specifikationer til større udbud, der udarbejdes i dialog med vores indkøbsafdeling.

Teknisk baggrund med interesse for jernbanen
Vi forventer, at du har en teknisk uddannelse som maskiningeniør, eller lignende. Det er et krav, at du har erfaring med svejseteknik, herunder kendskab til svejseprocedurer og spændingsudligning og indgreb, svejsning i koldt vejr med videre.  Det er herudover vigtigt, at du er teknisk velfunderet og har en interesse for jernbanen.

Det er afgørende, at du evner at arbejde med komplekse sammenhænge og problemstillinger. Vi ser gerne, at du formår at analysere og tolke på praktiske såvel som teoretiske problemstillinger, ligesom du kan videreformidle teknisk indviklet stof på en letforståelig måde. Evnen til vellykket samarbejde på tværs af faggrupper med respekt for forskellige tilgange til opgaverne er essentielt. Du kan desuden lide at dykke ned i detaljer, når det er nødvendigt, men formår også at bevare et godt overblik.

Løn
Er du akademiker ansættes du i forhold til A/C-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Pernille Jøndrup. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder