Jobbet "Teknisk sikkerhedsspecialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknisk sikkerhedsspecialist til Center for Cybersikkerhed

Vil du gerne være en del af et team som gennemfører tekniske sikkerhedseftersyn (TSE)? Så har vi en spændende stilling med udfordrende opgaver i et stærkt fagligt miljø.

Bærer du rundt på en brændende lyst til at videreudvikle dine færdigheder inden for TSE-området? Så kan vi tilbyde dig muligheden her hos os.

Vi har et godt og velfungerende team som gennemfører tekniske sikkerhedseftersyn (TSE). Vores kunder er Forsvarets myndigheder samt andre myndigheder og virksomheder. Teamet er en del af Center for Cybersikkerhed (CFCS), som hører hjemme på Østerbro i København.

Om os
Som led i en ambitiøs udviklingsdagsorden har FE en målsætning om at blive en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige efterretningstjenester.

FE har tre hovedopgaver:

  • Vi er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste.
  • Vi leder og kontrollerer den militære sikkerhedstjeneste og er national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område.
  • Vi varetager funktionen som national it-sikkerhedsmyndighed, netsikkerhedstjeneste og myn-dighed for informationssikkerhed og beredskab i telesektoren.

Center for Cybersikkerhed er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Centret skal bl.a. beskytte Danmark mod trusler rettet mod samfundsvigtige informations- og kommunikationsteknologi (IKT), sikre en robust IKT-infrastruktur i Danmark og varsle om og imødegå cyber angreb samt beskytte danske interesser i cyberspace.

Om stillingen
Din dagligdag vil være særdeles afvekslende, hvor hver ny opgave skal løses på en ny måde og med nye udfordringer. Arbejdet er ofte på skæve tidspunkter, f.eks. fordi vi skal kunne melde klar til brug for klassificerede aktiviteter ved arbejdsdagens start for vores kunder.

Der vil også ofte være en del rejseaktivitet, fordi vi har opgaver i hele kongeriget.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte deltagelse i tekniske sikkerhedseftersyn og træningsøvelser, kon-tinuerlig udvikling af dine kompetencer gennem kurser i ind- og udland og vedligeholdelse af tea-mets udstyr.

I dit job i TSE-teamet vil du på daglig basis arbejde på opgaver, som styrker og skærper dine faglige kompetencer. Du vil få din vante gang i et miljø med dygtige og højtspecialiserede teknikere, som gør en dyd ud af at dele ny viden med hinanden.

Om dig
Du er teknisk sikkerhedsspecialist og kan træde ind i teamet for bl.a. at gennemføre aflytningssikre møder og aktiviteter.

Du har f.eks. en grunduddannelse inden for teknik og erfaring med et eller flere af disse områder:

  • Analog signalanalyse
  • Netværksanalytiker/netværksspecialist
  • Radio/TV-fagteknikker
  • Mobiltelefoni
  • Elektriker
  • Forsvarets it-teknikeruddannelse

Du kan genkende dig selv i flere af nedenstående udsagn:

Du er god til at gennemføre opgaver struktureret og selvstændigt, men har også gode samar-bejdsevner. Du er fleksibel i forhold til at arbejde på skæve tidspunkter og har lysten til selvstæn-digt at tilegne dig ny viden.

Du har en positiv tilgang til dagligdagen og vilje til at gå forrest i løsning af opgaver. Det falder dig naturligt at tænke utraditionelt i forhold til løsning af opgaver.

Du har kendskab til det militære system. Du har kendskab til bygningskonstruktion og som mini-mum B-kørekort.

Løn- og ansættelsesvilkår   
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst.

Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Du har som ansat i FE desuden pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
   
Arbejdssted   
Forsvarets Efterretningstjeneste, Holsteinsgade, København Ø.  
  
Ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse skal du sende via nedenstående link. 

Vi skal have din ansøgning senest den 13. marts 2018.

Vi forventer at gennemføre de indledende ansættelsessamtaler den 16. marts.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan du få ved at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 2222.
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

www.fe-ddis.dk finder du FE’s beretning, som er det sted, hvor du får det mest detaljerede ind-blik i FE’s opgaver, metoder, medarbejdere og FE som arbejdsplads. Her kan du også finde andre produkter, bl.a. FE’s årlige risikovurderinger, situations- og trusselsvurderinger samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder