Jobbet "Teknisk sikkerhedsrådgiver til kontoret Informationssikkerhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du en teknisk it-baggrund med viden inden for informationssikkerhed, og har du lyst til en karriere, hvor du bruger din erfaring til at rådgive store og små it-udviklingsprojekter om it-sikkerhed? Så tilbyder vi nu en af Danmarks mest attraktive stillinger inden for informationssikkerhed med en unik mulighed for at bidrage til, at nogle af landets største og vigtigste offentlige digitale projekter opnår et højt niveau af informationssikkerhed.

Kontoret Informationssikkerhed
I vores kontor har vi det overordnede ansvar for at fastlægge og implementere strategier, politikker og retningslinjer for informationssikkerhed i hele Skatteministeriets koncern i tæt samarbejde med kolleger på tværs af koncernen. Vi har også ansvar for risikostyringen på informationssikkerhedsområdet, dvs. udarbejdelse af årlige risikovurderinger, mitigeringsplaner og risikovurderinger i forbindelse med it-anskaffelser og it-udvikling.

Herudover understøtter vi informationssikkerhedsarbejdet i koncernens øvrige styrelser og store it-transformationsprogrammer og projekter med risikovurderinger og rådgivning.

En del af os arbejder inden for informationssikkerhedsstyring, policy-arbejde og risikostyring, og andre af os arbejder mere teknisk inden for it-sikkerhed. Lige nu søger vi en kollega til kontorets tekniske it-sikkerhedsteam, som varetager rådgivning og risikovurderinger inden for informationssikkerhed. Der er tre tekniske sikkerhedsrådgivere i teamet, og vores mange opgaver kræver, at vi får en ekstra kollega ombord.

Din profil
Vi søger en ny kollega med en teknisk baggrund indenfor it. Du har f.eks. arbejdet som it-arkitekt, systemejer eller har anden hands-on erfaring med udvikling eller drift af it-systemer og har en særlig interesse for arbejde med informationssikkerhed. Hvis du tilmed har konkret erfaring med at gennemføre risikovurderinger af forskelligartede løsninger og/eller ISO27001-standarden, er det kun et plus, men ikke et krav.

Du forstår, at skriftlighed er en forudsætning for at arbejde i en offentlig myndighed og er vant til at kommunikere og rapportere på skrift.

Dine opgaver som teknisk sikkerhedsrådgiver er at

  • bistå koncernens it-udviklingsprojekter og -programmer i forhold til informationssikkerhed, herunder rådgivning om regler og retningslinjer, samt risikovurderinger
  • bidrage med den tekniske it-sikkerhedsvinkel i risikovurderinger af koncernens it-systemer og bistå med udarbejdelse af planer til håndtering af risici
  • udarbejde den skriftlige afrapportering af risikovurderinger, så den er både præcis og kan forstås af udefrakommende (Fx Rigsrevisionen) samt håndtere godkendelser af risikovurderinger op mod kontorchefer og direktører
  • være med til at udarbejde sikkerhedskrav i forbindelse med udbud
  • kvalitetssikre politikker, kontroller og retningslinjer for informationssikkerhed ud fra et teknisk perspektiv.

Uanset din faglige baggrund ønsker vi, at du:

  • er opsat på at kombinere din viden om it og teknologi med krav til informationssikkerhed udstråler gejst og engagement i samspillet med organisationen og dine nærmeste kollegaer.
  • kan arbejde selvstændigt såvel som tværfagligt i tæt samarbejde med kollegaer om opgaverne.
  • er god til at samarbejde med mange typer af interessenter i en stor organisation
  • har et ”service-gen”, da mange af vores kollegaer er afhængige af, at vi yder god og hurtig service.
  • tager initiativ og ansvar samt følger opgaverne til dørs.
  • er præcis i dine skriftlige formuleringer, og trives med at en stor del af dine leverancer er på skrift.

Vi tilbyder dig spændende opgaver, godt kollegaskab og en fleksibel hverdag, hvor du har indflydelse på, hvordan du planlægger dine opgaver og din arbejdsdag.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning sammen med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Ansøg” senest den 30. November 2022.

Samtaler afholdes løbende, og der vil blive gennemført test.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Alexia Wolfhagen på telefon 72372578, chefkonsulent Flemming Lodberg Svendsen på telefon 72373059 eller kontorchef Elisabeth Rothmar på telefon 72379371.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Udviklings- og forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder