Jobbet "Teknisk rådgiver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I VELUX Gruppen får du lys og luft til at udvikle dig fagligt og personligt. Forme din egen karriere. Arbejde i en international atmosfære. Og være en del af en virksomhed, der er førende på sit felt: bæredygtige bygninger med sundt indeklima. Vi åbner en verden af muligheder for dig, der har evnerne og modet til at gribe dem.  

Vil du rådgive håndværkere, ingeniører og arkitekter om tekniske spørgsmål inden for byggeri og vinduer? Og motiveres du af at være problemknuser for mange forskellige kunder hver dag?

Så er du nok vores nye kollega.

Dine opgaver og udfordringer
Du bliver en del af et stærkt byggerådgivningsteam, der rådgiver om produktvalg, byggelovgivning og tagkonstruktioner. 

Som teknisk rådgiver yder du kundebetjening og -rådgivning over telefonen og e-mail. Du hjælper vores kunder med fejlfinding og vejleder fx en håndværker, der står ude på taget og ikke kan komme videre med en ovenlysmontering. 

Udfordringerne er forskellige fra kunde til kunde – og det giver dig en spændende og afvekslende hverdag.

Du kommer til at

  • yde teknisk rådgivning på telefon og e-mail inden for elektriske produkter, ovenlysprodukter, inddækninger og tilbehør og finde løsninger på akutte indbygningstekniske problemstillinger
  • udarbejde tilbud og sikre, at de er relevante og bliver fulgt helt til dørs
  • rådgive i henhold til byggelovgivningen
  • udarbejde løsningsforslag til forskellige projekter inden for ovenlys, solafskærmning mv.
  • yde faglig sparring til vores kørende salgskonsulenter.

Din baggrund
Du kan lide at hjælpe kunder, og du motiveres af at finde den bedste løsning hver gang. Du har sans for det kommercielle og kan se sammenhængen mellem kundernes problemstillinger og vores produkter og løsninger. Derudover

  • er du uddannet - gerne nyuddannet - bygningskonstruktør, byggetekniker eller håndværker, der har styr på byggelovgivningen og indeklima samt har en bred forståelse for håndværk
  • taler og skriver du flydende dansk og kan begå dig mundtligt på engelsk
  • er du IT-lærenem og har lyst til at blive sat ind i vores IT-programmer.

Dine muligheder
Vi tilbyder et travlt, spændende og alsidigt job i en virksomhed, der er markedsledende i vores branche. Du kan glæde dig til at blive specialist i hele vores produktsortiment, når du opbygger din ekspertviden inden for ovenlysløsninger.

”Du kan se frem til at blive en del af et dynamisk, engageret team med plads til humor. Vi tager os godt af dig fra dag 1 og investerer i din fremtidige udvikling,” fortæller din nye chef, Joakim Kvist Bjerrum.

Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen og VELUX Group, er du velkommen til at kontakte teknisk chef Joakim Kvist Bjerrum på tlf. +45 2363 9291.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder