Gå til hovedindhold
Jobbet "Teknisk projektleder til styring af sikkerhed og risici i broprojekter på jernbanen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at gøre jernbanen klar til elektrificering? 

De kommende år forbereder Banedanmark banestrækningen mellem Fredericia og Lindholm til elektrificering. Opgaven er kompleks og omfatter standardiserede såvel som skræddersyede løsninger, som skal løses i højt tempo. Vi søger en projekteringsleder til at supplere vores team til at løse denne opgave.  

Du indgår i sektionen Broer Vest, der er en del af Banedanmarks Anlægsdivision, som årligt kører en portefølje på omkring 250 projekter og omsætter for over 5 mia. kr. For os er succes, når vi leverer vores projekter som lovet.  

Dit ansættelsessted vil være på vores kontor i Fredericia. 

Jernbanen fra Fredericia til Lindholm skal gøres klar til elektrificering 
Du kommer til at håndtere styring af sikkerhed og risici i forhold til de forberedende arbejder til elektrificeringen. Opgaverne omfatter udskiftning af eksisterende broer, ombygning af eksisterende veje, anlæg af erstatningsveje, hævning af brodæk eller sporsænkninger, rydning samt potentialudligning. Der vil også være opgaver omkring geoteknik og afvanding. Samlet set ligger budgettet for de forberedende arbejder på strækningen Fredericia-Lindholm på 1,5-2 mia. kr. frem mod 2024. Du kan læse mere om hele elektrificeringsprojektet her.

Som bygherre udbyder, leder og styrer vi vores rådgivere og entreprenører gennem både hoved- og totalentrepriser. Opgaverne har også grænseflader til blandt andet signalprogrammet, hastighedsopgraderinger, sporfornyelsesprojekter og driftsorganisationen. Derfor vil arbejdsdagen også være præget af et tæt samarbejde med andre områder i Banedanmark.  

I Sektionen Broer Vest vil der desuden også være andre typer anlægs- og fornyelsesprojekter. Det drejer sig om projekter inden for fornyelse og nyanlæg af broer, dæmninger, støttemure og perroner i Jylland og på Fyn. Broprojekterne kan også omfatte udskiftning, hovedistandsættelse, reparation eller nedlæggelse af broer.  

Høj kompetence inden for risikostyring og dokumentstyring og lyst til at arbejde med jernbanesikkerhed (CSM)  
Du har en akademisk baggrund, eksempelvis ingeniør, cand.scient. eller lignende, samt erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med styring og udarbejdelse af teknisk og administrativ dokumentation, risikostyring, sikkerhedshåndtering samt administrativ proceskontrol.   

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med sikkerhedsmyndigheder og kender til jernbaneinfrastrukturen. Du har også gerne erfaring med projektprocesser - som projektdeltager eller projektleder.   

Vi ser det som en fordel, hvis du har kendskab og erfaring med at arbejde med Common Safety Method (CSM). Via et fælleseuropæisk regelsæt benytter vi CSM til identificering og styring af de risici, der er forbundet med en ændring på jernbanen. Det er således en myndighedsproces, hvor ændringer risikovurderes, og hvor vi skal søge om tilladelse til at tage jernbanen i brug, når projektet er gennemført. 

Vi forventer, at du er systematisk, proaktiv og beslutsom inden for dit område. Du er i stand til hurtigt at skabe overblik over et meget komplekst område og flere samtidige projekter. Du har gode samarbejdsevner både internt i organisationen og eksternt, og du kommunikerer klart og tydeligt på skrift og i tale. Du tager ansvar og følger op, og du trives med et til tider travlt miljø. Det er desuden en fordel, hvis du har flair for IT. 

Løn 
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Anlægschef for Broer Vest, Tom Serup Andersen.  Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. 

For at søge stillingen klikker du på linket "Ansøg" nedenfor og følger instruktionerne. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Fredericia
keyboard_arrow_up
Startdato
05. oktober 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
01. november 2017
phone
Kontakt
Tom Serup Andersen
Tlf.: 2612 2467
work
Type
Fastansættelse