Gå til hovedindhold
Jobbet "Teknisk projektleder som kan drive store projekter fra udvikling til etablering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at sikre, at vi i Danmark når vores målsætning om 70% CO2-reduktion i 2030. Vi skal have lagret vores grønne energi fra vind og sol omkostningseffektivt, så vi kan opretholde vores forsyningssikkerhed, samtidig med at vi lykkes med den grønne omstilling. Nogle af løsningerne kender vi ikke endnu, og andre er ikke eller ikke-tilstrækkeligt demonstreret. Men med verdens bedste energisystem, knivskarpe hjerner og en klar målsætning om uafhængighed af fossile brændsler er vi allerede godt på vej. Det vi mangler nu, er den rigtige profil til at drive ét at vores store udviklingsprojekter. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup.

Projektledelse og tværdisciplinær koordinering
Du indgår i afdelingen Anlæg og Support i selskabet Teknik og Anlæg. Afdelingen har 26 medarbejdere med en bred faglig ekspertise inden for elektro-, mekanik- og byggeteknologi samt projektledelse. I rollen som teknisk projektleder får du ansvaret for at drive projekter fra modning til etablering og efterfølgende overdragelse. Her får du ansvaret for at håndtere økonomi, tidsplaner, design, indkøb, bemanding og kvalitetssikring i projektet - og særligt kræver projektledelsen en stor tværdisciplinær koordinering i krydsfeltet mellem teknik, jura, miljø m.m., samtidig med at der holdes fokus på de tekniske løsninger.

Du får desuden ansvaret for, at den på projekterne tilegnede viden og erfaringer omkring nye teknologier forankres i vores selskab. Du skal således kunne fordybe dig i og videreformidle fagområder, som du løbende dygtiggør dig indenfor.

Erfaring med projekteksekvering og etablering af brintanlæg
Du har minimum 5 års relevant erfaring som projektleder og relevant teknisk uddannelse som fx maskin-, kemi- eller elektroingeniør, Ph.d. inden for energilagring og energikonvertering eller lignende. Ønskeligt besidder du kompetencer inden for etablering af brintanlæg (produktion, proces, lagring) samt en track record med succesfuld projekteksekvering af komplekse projekter. Det er et krav, at du er velformuleret og behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Samtidig besidder du en ildhu i forhold til at drive udviklingsprojekter ved tanken om, at din indsats har betydning for projektet levedygtighed. Du kan være generalist eller specialist, men du skal kunne begå dig blandt dine fagligt dygtige kolleger i virksomheden, som tæller en bred vifte af ingeniører, teknikere, økonomer, jurister osv. Du værdsætter og forstår nødvendigheden af gode kollegiale relationer, og at arbejdsglæde skaber motivation, trivsel og resultater. Endeligt skal du i høj grad være i stand til at arbejde selvstændigt, proaktivt og skabe retning, klarhed og opnå følgeskab under den velkendte variation af projekters udfordringer.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 29. marts 2020. Der vil løbende blive holdt samtaler. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte gruppeleder Martin Mygind Andersen på telefon er 30 92 31 14 eller afdelingsleder Per Lyngbo Sørensen 40 27 37 63. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder